”RAMA er et af højdepunkterne i årets gang på Det Jyske Musikkonservatorium. Det er her, vi får mulighed for at vise publikum, at vi er en kulturinstitution, der byder på både fremtidens musikere og på intense møder med musikken.”
Inden festivalen starter, vil der i ugen op til være små koncerter rundt omkring i Aalborg under navnet 'Pre-RAMA'. Her kan du kan få en forsmag på det, der venter om lørdagen. En af disse koncerter vil foregå på i Café Aalto.
Lørdag d. 2 April 2016 åbner Det Jyske Musikkonservatorium igen dørene op for RAMA-festival med masser af koncerter af de studerende.
Her vil du opleve Julie Høgsberg og R.Noor.
Julie Høgsberg
Genremæssigt finder Julie Høgsberg en gylden middelvej gennem et drømmende univers af tunge tæpper af elektro-beats med en snert af en jazzet tilgang til lyden, mens den fantastiske vokal af Julie skærer ufortrødent igennem. Der er tanke og nerve bag ordene i alle de velskrevne tekster, som Julie selv har skrevet samt produceret musik til.
Til koncerten på Kunsten vil Julie Høgsberg spille sine sange helt akustisk. Til RAMA Festival dagen efter, lørdag den 2. april, kan du høre hende i Musikkens Hus i Rytmisk Sal kl. 20:30, med fuldt band.
R.Noor
Bag navnet R.Noor finder du den 24-årige Rikke Mølbæk Thomsen. R.Noor er historien om den rodløse sangskriver, guitarist og sanger, der er født i Ilulissat, Grønland og opvokset i Sønderjylland, for nu at blive spået som en af Nordjyllands mest lovende upcoming navne. Den plads har hun cementeret med titler som “Årets Nordjyske Sangskriver” 2013 på Skråen og “Årets Danske Sangskriver” i Akustikkens Sangskriverkonkurrence og senest en indstilling til Kulturprisen 2015 i Brønderslev Kommune.
Rikkes sangskrivning er rodfæstet i en ungdoms melankoli, der kommer af ikke altid at have hjemme i hverken by eller kærlighed. En melankoli pakket ind i intelligente popmelodier, med klart afsæt i det særdeles veludførte og gennemtænkte guitarspil.
For mere information om Pre-RAMA og RAMA kan du besøge festivalens hjemmeside.
Sted: Café Aalto
Pris: Fri entré til Café Aalto. Skal man besøge udstillingerne gælder de almindelige entrépriser.