Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Out of Fashion - tekstil i international samtidskunst

15. sep 2013 til 5. jan 2014

'Out of Fashion - tekstil i international samtidskunst' tager pulsen på tekstil som materiale i ny kunst og præsenterer en række kunstnere, der anvender stoffets muligheder for historiefortælling, kropslighed og skulpturelle former.

Tekstil er et af de ældste og mest farverige materialer i kunstens historie. Som klædedragter, møbler og tæpper har det formet kroppen og givet udtryk til de mest intime dele af vores daglige liv. Også i dag skaber kunstnere verden over bløde værker med skarpe budskaber. Med udstillingen Out of Fashion – tekstil i international samtidskunst viser KUNSTEN, hvordan klæder skaber kunst.

 

Tekstil er nu tilbage som materiale i international samtidskunst. Verden over skaber kunstnere bløde værker med skarpe budskaber, og håndværket har fået karakter af politisk statement. Out of Fashion – tekstil i international samtidskunst præsenterer en række af de mest fremragende kunstnere, der arbejder med stoffet, moden og kroppen som levende skulptur i deres værker. Og udstillingen giver et indtryk af stoffets uendelige muligheder for at ligne og efterligne – og så alligevel vende verden på vrangen og bane vejen for nye fortællinger.

 

Out of Fashion peger på forbindelsen mellem kunst og klædedragt og på selve håndværket som et typisk kvindeligt erhverv. Netop håndværket – broderiet, hækleriet og syarbejdet er gennem de senere år blevet synonym med en slags anti-kunst, eller oprørs-kunst, hvor kvindelige kunstnere bruger håndværket til at viderebringe politiske og sociale budskaber. På Out of Fashion kan man møde håndværket som refleksion over stereotyper og konventioner om kroppen i værker af blandt andre Gudrun Hasle (DK), Erwin Wurm (A) og Cosima von Bonin (D).

 

 

Deltagende kunstnere

Alice Creischer (D), Brian Getnick (US), Cosima von Bonin (D), Elmgreen & Dragset (DK/NO), Erwin Wurm (A), Grayson Perry (UK), Gudrun Hasle (DK), Hotel Pro Forma (DK), Institute For Figuring (US), Kaarina Kaikkonen (FIN), Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK), Maiken Bent (DK), Moran Sanderovich (IL), Nicholas Hlobo (ZA), Yinka Shonibare MBE (UK), Zac Monday (US)

 

Out of Fashion er kurateret af Mads Damsbo og co-curator Stinna Toft. Udstillingen præsenteres i et samarbejde med Gl. Holtegaard og Mads Nørgaard

 

Bogudgivelse med tekster af Professor ved Goldsmiths, London, Janis Jefferies, Seniorforsker ved SMK, Birgitte Anderberg og direktør Mads Damsbo.

 

Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond og Statens Kunstråds Billedkunstudvalg