Sammen med Utzon Center kaster vi os ud i Kulturmødet Mors 2018 med en række workshops, live-undervisning og debatter.
Kom og mød os ved vores stand, som du finder ved KulturPladsen.
Kl. 13.00 – 20.00 Åbne workshops for børn og voksne. Begge workshops er eksempler på tilbud rettet mod skoler
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg inviterer til kunstneriske, ressourcefattige eksperimenter. Afprøv sammen med kunstnere forskellige overraskende materialer. Kan man male med vand? Eller lave skulpturer af sorte former? Kan elastikker gemme på hemmeligheder? Og hvordan opfører filt sig, når det kastes? Kom og leg med.
Utzon Center giver en smagsprøve på efterårets undervisningstilbud ’Arkitektur er en leg’. Du kan designe udsigtstårne i LEGO og lave små stop-motion film. Med helt ny teknologi scannes og placeres LEGO modellerne i Minecraft og opleves i 1:1 Virtual Reality.
Kl. 16.00 – 17.00 Kan dit projekt få støtte fra Nordea-fonden?
Har du en idé til et projekt eller en aktivitet, som skaber gode liv – men mangler midler? Måske kan du få støtte fra Nordea-fonden. Nordea-fonden støtter gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Vi har ingen færdig opskrift på det gode liv, men vi tror på, at det er noget, vi skaber sammen. Kig forbi – og drøft din idé med Nordea-fondens medarbejdere.
Kl. 9.00 – 12.00 Live-undervisning
Vi har inviteret lokale skoler til live-undervisning, så du kan se, hvordan kulturinstitutionerne i praksis kan samarbejde med skolerne.
Kl. 9.00 – 10.30 What are the arts for? Cultural leadership for the 21st century
Cultural leaders generally seem happy to participate in political debates, to produce broad culture strategies and to initiate social media campaigns. However, only few seem to talk about the necessary and aesthetic judgement, which art is based upon; taste, discrimination, beauty and truth. Appreciating fine art is often seen as snobbish and elitist. What is the role of the cultural leader in the 21st century? The discussion will be in English. Moderator: Peter Hanke, dirigent og forsker i lederskab Panel: Pauline Hadaway, writer, researcher and co-founder Liverpool Station, Lasse Anderson, phd, director Utzon Center
Kl. 10.45 – 11.30 Oprørets kunst
Kunst i 1960’erne var på mange måder lige så revolutionerende som de studerende, der gik på gaden. I anledningen af 50-året for 1968 taler Gitte Ørskou, direktør for Kunsten i Aalborg, med Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen om kunsten, der både udsprang af og formede tiden.
Kl. 11.00 – 12.30 Flere kunstnere i klassen
Kunstner i Klassen er et pilotprojekt udviklet af Dansk Kunstnerråd og handler om at lade professionelle kunstnere overtage undervisningen i folkeskolen inden for udvalgte kunstarter. Vær med i debatten om, hvordan vi sætter gang i udviklingen af skolernes kunstneriske boost.
Moderator: Christian Have, direktør Have Kommunikation Panel: Lasse Andersson, kreativ direktør Utzon Center. Erlend Høyersten, direktør ARoS. Merete Scheelsbeck, formand Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune. Ole Stavad, medlem af Regionsrådet Region Nordjylland. Jørgen Thorup, musiker og formand Dansk Kunstnerråd
Kl. 12.00 – 13.00 Kan dit projekt få støtte fra Nordea-fonden?
Har du en idé til et projekt eller en aktivitet, som skaber gode liv – men mangler midler? Måske kan du få støtte fra Nordea-fonden.
Nordea-fonden støtter gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Vi har ingen færdig opskrift på det gode liv, men vi tror på, at det er noget, vi skaber sammen. Kig forbi – og drøft din idé med Nordea-fondens medarbejdere.
Kl. 12.30 – 13.00 Speak up
Hvordan står det til med kunstens og kunstnerens rolle som samfundskritisk talerør? Hvordan kan kunsten være med til at sikre mangfoldighed, bekæmpe censur og undertrykkelse? Hør Gitte Ørskou, museumsdirektør Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, og Simone Aaberg Kærn, billedkunstner i samtale om kunstens stemme i den offentlige debat.
Kl. 13.45 – 14.45 Debat: Nye partnerskaber om leg, kreativitet og læring
Samtalen stiller skarpt på leg, design og teknologi som vej til læring med både hænder og hoved. Hør panelet fortælle om matematikundervisning, der er kreativ, om LEGO Fonden kan se effekten af kreativitet i læringsprocesser og hvorfor Danmarks største mediehus samarbejder med kulturinstitutioner om kreativ læring og hvorfor Designskolen i Kolding uddanner kandidater i leg og design?
Kl. 16.00 – 20.00 Vær med når Utzon Center og Kunsten i Aalborg inviterer børn og voksne til åbne workshops
kl. 16.00-17.00 Det danske museumslandskab
Kulturministeren i debat med en række museumsdirektører om det danske museumsvæsen, kultur i hele landet og et forskelligartet, sammenhængende og samlende museumslandskab.
Kl. 17.15 – 18.00 Når staten sparer: Hvilken rolle spiller fondene?
I takt med at staten sparer på kulturen, bliver kulturinstitutionerne mere afhængige af fondsmidler. Men hvilke interesser har fondene, og hvad betyder deres stigende magt for det samlede kulturliv? Og hvordan bliver man en god fundraiser? Moderator: Peter Pagh-Schlegel, journalist og redaktør Altinget Panel: Mikkel Bogh, direktør Statens Museum for Kunst. Uffe Elbæk, politisk leder. Karsten Ohrt, direktør Ny Carlsbergfondet. Gitte Ørskou, museumsdirektør Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kl. 17.30 – 18.45 Kreativitet som platform for børns dannelse og læring
En samtale om leg og skabende processer som væsentlige indgangsvinkler til børns læring. Hvad skal vi have på banen for at udvikle det kreative og musiske i skolerne? Finder kulturinstitutionerne ud af det, eller får vi blot flere klasseværelser udenfor skolen? Er skolerne og lærerne modige nok og hvad skal der til for, at mødet mellem skolen og kulturinstitutionerne lykkes i praksis
Kl. 18.00 – 19.00 DR Ks kunstquiz live
DRs Adrian Lloyd Hughes og Tore Leifer gennemfører en liveudgave af DR Ks populære Kunstquiz. Kulturmødets mest kunstkyndige deltagere dyster om alt lige fra det lette om Den Lille Havfrue til det svære om Anna Ancher. Publikum inviteres til at gætte med. Adrian og Tore hopper traditionen tro i DRs kostumer og mimer kendte kunstværker. Moderator: Adrian Lloyd Hughes, journalist DR. Tore Leifer, radiovært DR P1 Deltagere: Jens Galschiøt, billed- og rumkunstner. Maria Lund, galleriejer. Anne-Mette Villumsen, museumsleder Skovgaard Museet. Gitte Ørskou, museumsdirektør Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Maj Horn, kunstner. David Hilemer Rex, kunstner og medstifter Primer
Kl. 20.00 – 21.00 Kan det kreative møde med kunst få børn væk fra skærmene?
Samtalen stiller skarpt på kreativitet, leg og kunst. Hvad sker der, når legen og kreativiteten flytter ind på museet? Og er der forskel på digital og analog leg? Panelet diskuterer kulturinstitutionernes rolle i forhold til børns kreativitet og dannelse.
Kl. 10.00 – 14.00 Vær med når Utzon Center og Kunsten i Aalborg inviterer til åbne workshops. Voksne må også gerne være med!!