
Kunsten skyder sommeren i gang med den traditionsrige Store Badedag
Træd væk fra din tykke vinterjakke og find badetøjet frem.
Vi åbner Jeppe Heins store springvand og inviterer hele familien til en dag med underholdning, kreative aktiviteter og gratis is til alle børn.
Dagens vært er Micki Cheng fra Bagedysten og børne-tv.
Aktiviteterne i parken starter klokken 11.00. Klokken 13.00 inviteres børn og legeglade voksne ind i springvandet, hvor de allerførste vandstråler skyder op fra springvandet til grin og gys.
Store Badedag er gratis, når entréen til museet er betalt. Børn er altid gratis.
Kl. 11.00 Familieværkstederne åbner i parken
Kl. 13.00 Badevands-bingo med Micki Cheng
Kl. 13.30 Springvandet åbner og gratis is til de første 300 børn
Vi glæder os til at se jer. Klar, parat – bad!
Store Badedag er i samarbejde med Nordjyske Medier, Skaarup Malerfirma, Hustømrerne og TL BYG.