Gå til hovedindhold
Billede
Foto fra Kunsten

Foto: Diana Aud

Kalender
Vin & Viden: Kan AI snuppe dit job og erstatte din læge?
Overblik
Image
Calender

7. maj 2026 17:00 til 19:00

Image
Payment
Billetpriser (pr. person)

Med årskort: 20,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
Uden årskort: 160,-
Studerende: 120,-


Vin: 45,-
Køb et glas vin til en særligt reduceret 'Vin & Viden' pris online i forbindelse med billetkøb eller i Brasserie Kunsten på dagen. Vælg mellem rød, hvid eller rosé når du ankommer.

I denne udgave af Vin & Viden sætter vi fokus på kunstig intelligens og de forandringer, den allerede er i gang med at skabe – både i vores hverdag og i sundhedsvæsenet.

Hvordan virker kunstig intelligens egentlig, når man piller magien ud af teknologien? Og hvor realistisk er forestillingen om, at den overtager vores arbejde? Det undersøger vi sammen med Andreas Møgelmose, lektor i kunstig intelligens på Aalborg Universitet, som forklarer, hvordan moderne AI fungerer – og hvad den kan komme til at betyde for os alle sammen.

Samme aften retter vi blikket mod sundhedsvæsenet, som i disse år er under pres. Vi bliver flere ældre, flere med kroniske sygdomme, og det tærer på de i forvejen knappe ressourcer. I de senere år er AI ofte blevet set som en del af løsningen, der kan gøre arbejdet mere effektivt og frigøre tid til mennesker.

Men hvad sker der egentlig, når AI skal overtage funktioner fra mennesker? Hvordan foregår det på forskningsniveau og i de kliniske møder – og hvad vil fremtiden mon bringe, når kunstig intelligens bliver en del af sundhedsvæsenet? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller sammen med oplægsholder og antropolog Alexandra Brandt Ryborg Jønsson.

Vin & Viden kombinerer viden, samtale og fordybelse i uformelle rammer. Undervejs er der pause – og mulighed for at nyde et glas vin, stille spørgsmål og tale videre om aftenens temaer.

Oplægsholdere

Alexandra Brandt Ryborg Jønsson 
Antropolog, phd og lektor på Roskilde Universitet og Universitetet i Tromsø. Hun forsker i ulighed i sundhed med et særligt blik på overdiagnostik, teknologiens betydning og fremtidens patienter. Alexandra er medlem af Det Unge Akademi.

Contents theme
Dark

Andreas Møgelmose
Lektor i kunstig intelligens på AAU, Co-lead på AI:XPERTISE Lab og tilknyttet Visual Analysis and Perception Lab. Derudover er han koordinator for AAUs AI uddannelse Design og anvendelse af kunstig intelligens.

Contents theme
Dark
Praktisk information
  • Din almindelige entrébillet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger. Med årskort har du altid fri entré.
  • Alle kan være med – uanset forudgående viden om emnet.
  • Øvrige snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.
  • Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten, som netop har fået ny menu. Se menuen og book bord her.
  • Vær venligst opmærksom på, at din billet annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter frafalder dit krav på pladsen, som så kan gives til anden side.
  • Eventbilletter og køb af vin refunderes kun ved aflysning fra Kunstens side.
I samarbejde med
Sponsoreret af