AFLYST
Ved museumsinspektør Birgitte Anderberg, Statens Museum for Kunst.
Siden opgøret med modernismen har alle materialer og medier kunnet danne afsæt for det kunstneriske udsagn. Det materielt mest sanselige og kropsligt nærgående er tekstilet. Med nedslag i kunsten fra 1960'erne til i dag vil foredraget sætte fokus på den kunstneriske brug af tekstilet som afsæt for social kritik og utopi.
Birgitte Anderberg er museumsinspektør og forsker ved Statens Museum for Kunst med ansvar for dansk og international kunst efter 1960. Har bl.a. udgivet Bjørn Nørgaard: Re-modelling the World (Statens Museum for Kunst 2010), Lene Adler Petersen Kvindetegnet (Gyldendal 2010) og har bidraget til udstillingskataloget til udstillingen Out of fashion (2013).
Pris: kr. 95,-
Særpris for medlemmer af Kunstens Venner kr. 50,- (Tilmelding via tlf. 98167500 / info@fuaalborg.dk.) Inkl. adgang til museets udstillinger på dagen. Caféen er åben i pausen.
I samarbejde med Folkeuniversitetet og KUNSTENs Venner.