Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Folkeuniversitetet. Barokkens verden: Bernini og Rembrandt

Mag. art, lektor Mogens Nykjær. Barok - ordet vækker vist associationer til noget overlæsset, måske direkte svulstigt. Til forgyldning og alt for buttede englebørn. Men 1600-tallets kunst - barokken - er fundamentalt noget helt andet end disse overfladiske stiltræk. Barokkens billedkunst vil gribe og forføre beskueren, trække ham ind i en skildring af hele den synlige virkeligheds pragt og gåder. Favne skaberværket i al dets mangfoldighed. Et hollandsk stilleben med et par hverdagsting som motiv kan rumme samme dybe verdensforståelse som en monumental vision af den yderste dom. Også menneskesindets kompleksitet bliver i stigende grad malernes motiv; ingen periode har som barokken skabt en portrætkunst, der med psykologisk indsigt løfter denne jævne genre op i kunsten højeste himmel.

Italieneren Gian Lorenzo Bernini og hollænderen Rembrandt van Rijn er fyrtårne i barokkens kunst. Den ene den katolske Kirkes fejrede multikunstner, pavernes ven og en sleben hofmand; den anden et nyrigt protestantisk borgerskabs ypperste iagttager, flere gange på fallittens rand og død i fattigdom. Vi vil se på værker af dem begge og forstå dem i deres samtid. Måske rækker de på trods forskelligheder hinanden hånden tværs gennem Europa.

Datoer

3. nov 2013, 11:00 til 15:00