Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Kunst i Kartoffelrækkerne: Stine Goya x Brodie Sessions x Kunsten

Oplev Sonja Ferlov Mancoba-skulpturer midt på gaden og en intim kunstudstilling i Stine Goyas hjem den 31. august, når vi rykker til Kartoffelrækkerne i København – i samarbejde med modebrandet STINE GOYA og musikplatformen Brodie Sessions. 

Lørdag den 31. august venter en kunstoplevelse ud over det sædvanlige, når vi bogstaveligt talt udstiller kunst midt på gaden i København.

 

Vi flytter nemlig hele vores samling af Sonja Ferlov Mancobas bronzeskulpturer til Kartoffelrækkerne for en dag – nærmere bestemt Eckersbergsgade, hvor modedesigner Stine Goya bor med sin familie.

 

Oplev også en håndfuld særligt udvalgte værker fra museets samling, der i dagens anledning udstilles i Stine Goyas hjem. (Kræver gratis billet – se info nedenfor)

 

Samtidig har musikplatformen Brodie Sessions kurateret en række musikalske indslag til at akkompagnere kunstoplevelsen.

 

Kl. 12 spiller countrypop-musikeren Goss midt på gaden, mens der både kl. 14 og kl. 16 er performance med vokalensemblet Ilinx.

 

 

Optakt til håndplukket særudstilling af Stine Goya

Arrangementet i Kartoffelrækkerne den 31. august afholdes som optakt til udstillingen Stine Goya x Kunsten, der åbner på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg den 21. november.  

  

Her har Stine Goya kurateret og iscenesat en poetisk særudstilling med nøje udvalgte værker fra Kunstens samling. Resultatet er en æstetisk og intuitiv kunstoplevelse om adskillelse, længsel, drømme og begær.  

 

Læs mere om udstillingen Stine Goya x Kunsten her.

 

Om Stine Goya

Stine Goya (f. 1978) er en dansk modedesigner og grundlæggeren af det tøjbrand, der bærer hendes navn, STINE GOYA. Hun er uddannet fra den prestigefyldte designskole Central Saint Martins tilbage i 2005. Stine Goya lancerede sit brand i 2006 og debuterede som modedesigner ved Copenhagen Fashion Week i 2007. I 2011 vandt hun Årets Danske Modedesigner ved Danish Fashion Awards, Elle Style Awards Brand Prize i 2017 og ELLE Awards Prisen “Årets Præstation” i 2023. Stine Goya har siden grundlæggelsen af sit brand designet kollektioner, der er kendt for deres unikke, farverige og kunstneriske design, som også for alvor er slået igennem internationalt med egen butik i London og en bred international distribution. Som modedesigner repræsenterer Stine Goya en hjørnesten i nyere, dansk mode og markerer sig især for farvestrålende, skulpturelt tøj med karakteristiske iøjnefaldende prints.

 


 

Om Brodie Sessions

Brodie Sessions er en ikke-kommerciel og uafhængig musikplatform med base i København. Vi filmer sessions analogt og udgiver dem på vores YouTube-kanal. Brodie Sessions er skabt ud fra et ønske om at være nysgerrige og arbejde i spændet mellem kunstneriske discipliner.

 

Foto top: STINE GOYA

Foto – Goss: Fryd Frydendahl

Foto – ilinx: Phie Beckett Stenbæk

Foto – Stine Goya: Rasmus Weng Karlsen

Datoer

31. aug 2024, 10:00 til 18:00

Praktisk information

Arrangementet lørdag den 31. august finder sted på Eckersbergsgade (Kartoffelrækkerne, 2100 København).  

  

Sonja Ferlov Mancoba-skulpturerne kan opleves på vejen kl. 10.00-18.00. Denne udstilling er tilgængelig for alle og kræver ikke billet på forhånd.  

  

Miniudstillingen i Stine Goyas hjem kan opleves i tidsrummet 12.00-18.00. Bemærk at der kræves reservation af billet på forhånd. Hver billet gælder til et timeslot på 15 minutter, med plads til 10 gæster i hjemmet ad gangen. Billetter er gratis og kan bookes via dette link.