Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Kunsten for begyndere – forår 2016

Kniber det med at kende forskel på naturalisme og naturisme? Kom og få en guidet tur for begyndere, der gerne vil forstå kunsten lidt bedre.

Hver gang er der forskellige temaer. Udgangspunktet er dialogen, og du må gerne stille dumme spørgsmål!  

 

Af hensyn til kunstværkernes sikkerhed er der et begrænset antal pladser, så mød op lidt før. 

 

Pris

Det er gratis at deltage, når entréen er betalt. 

 

Program - foråret 2016 
 

Lørdag den 20. februar: Hvad er god kunst?

Et oliemaleri, en bronzeskulptur eller en sko sat på en ske – hvad er egentlig god kunst?  Vi tager en tur rundt på museet og undersøger sammen, hvorfor noget er kunst, og noget andet ikke er, og stiller spørgsmål ved, om det er af betydning, om værket er smukt eller grimt.

 

Lørdag den 19. marts: Når noget kunst ligner, og noget andet ikke gør

Gennem tiden har der været forskellige måder at skabe kunst på. Nogle malerier ligner til forveksling et fotografi, mens andre består af malerklatter, farver og former. Vi går en tur på museet og ser sammen nærmere på de forskellige kunstneriske udtryk, og hvad de kan bruges til.

 

Lørdag den 30. april: Kvinden og manden – Manden og kvinden

Kærlighed, seksualitet og skabelsesberetning. Vi ser på værker med kvinder og mænd og undersøger, hvilken rolle de skiftende motiver gennem tiden har spillet i kunsten. Ruten på museet tager måske en afstikker, hvis du ser et maleri, der begejstrer. 

 

Lørdag den 28. maj: Gådefulde værker

Mange værker gemmer på hemmelige koder og skjulte symboler. Som en form for rebusser kan vi afkode dem og bryde skjulte budskaber, før vi forstår værkets fortælling eller idé. Sammen skal vi forsøge at ’læse’ udvalgte kunstværker på en tur rundt på museet.

Datoer

20. feb 2016, 11:00
19. mar 2016, 11:00
30. apr 2016, 11:00
28. maj 2016, 11:00

Kategorier