Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde. Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.
BITOI, Bass Is The Original Instrument, forener stemmens tidløse instrument med den elektriske bas. Med stemningsfulde tekster og en dynamisk tilgang til komposition udforsker de både det sårbare og det kraftfulde i deres musik. Gruppens energiske liveoptrædener og medrivende lydlandskaber inviterer publikum til en oplevelse, der både bevæger og inspirerer.
I løbet af 2024 har de turneret intensivt og optrådt på festivaler som Roskilde (DK) og Clandestino Festival (SE), Paesaggi Sonori (IT), før de begiver sig ud på deres første Japan-turné og et samarbejde med den Okinawanske musiker Mutsumi Aragaki. I marts 2025 udkom bandets debutalbum, Sirkulu.
Psykologiprofessor Svend Brinkmann er med sine skarpe betragtninger af mennesker og samfund blevet nationalpoet. Forfatter til bestsellerbøger om selvrealisering, identitet, det diagnosticerede liv og stress. Han er desuden vært på podcasten Brinkmanns Briks, der zoomer ind på tidens herskende tendenser og idéer – samt flerårig moderator ved Kunsten Summer Lounge.
Få fri entré til 8 x Kunsten Summer Lounge + et helt års fri adgang til Kunsten, Utzon Center og Lousiana. Se priser på årskort her.
Som årskortholder får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage og mange andre fordele. Du kan selvfølgelig medbringe en gratis ledsager, hvis dette er en del af dit medlemskab. Gå direkte til køb af adgang her. Det er også muligt at købe en dagsbillet til Kunsten Summer Lounge ved ankomst eller via vores webshop.
Programmet opdateres løbende...
18/6 | Musik: Efterklang | Mere → |
25/6 | Musik: Elias Rønnenfelt (solo) | Mere → |
2/7 | Musik: BITOI Talk: Svend Brinkmann | Mere → |
9/7 | Musik: Rest in Beats Talk & performances: Kommer snart... | Mere → |
16/7 | Musik: Svaneborg Kardyb | Mere → |
23/7 | Musik: Astrid Engberg x Who Killed Bambi | Mere → |
30/7 | Musik: Majke Voss | Mere → |
6/8 | Musik: Selina Gin Talk: Emma Holten | Mere → |