
Hver onsdag hele sommeren igennem blænder Kunsten op for byens lækreste arrangementer i Skulpturparken. Denne onsdag er der soul på programmet med det danske soulband, D’troit, der serverer lækker old-school soul og r’n’b inspireret af 60’erne og 70’erne.
Gi’ dig hen til fællesskabet, den gode stemning i parken og hoftesvingende musik fra scenen. D/troit, som sidste sommer udgav deres debut-ep, Do The Right Thing, fylder Skulpturparken med tidløs musik, som får ”hjerterne til at slå hurtigere, hovedet til at synge og underlivet til at rotere”.
Foto: Marc Fluri
Til Kunstens Summer Lounge sørger en ny DJ, musiker eller kunstner hver uge for underholdningen. Foodtrucks ruller ind i parken og fremtryller dine livretter: Vi får bl.a. besøg af Cheer Up!, som serverer spændende sandwiches, salater og smoothies. I vores udendørs Kunst-Lab præsenterer forskellige kunstnere dig for materialer og oplæg og indbyder til, at du skaber noget unikt – nogle gange et fælles projekt, andre gange et personligt kunstværk, som du får med hjem. Lanterner og fakler lyser parken op. Og baren er åben. Need we say more!
Ta’ dine venner eller familien med, læg jer på tæppet eller i vores loungemøbler og tun ind på de dejligste danske sommeraftener i Aalborgs bedste omgivelser.
Dato | Kunstner |
2/8 | Get Your Gun |
9/8 | Christian Hjelm |
16/8 | Katinka |
23/8 | Music for Dreams (Troels Hammer, Silent Riders og Kenneth Bager) |