Performance Lecture med Alexandra Hunts og professor i kvantefysik Charles Markus
Kunstneren Alexandra Hunts har skabt en totalinstallation i interaktion med værket Eleven Less One af Michelangelo Pistoletto. I denne installation vil Hunts sammen med professor i kvantefysik Charles Markus tage publikum med på en rejse, der handler om kosmisk stråling, russisk kosmisme, udødelighed, spejlede liv, symmetri, tidens fremadskriden, samt virkelighed over for illusionen af virkelighed. I samtalen mellem de to bliver kunstnerens og videnskabsmandens blik spillet ud mod, og med, hinanden. Ligesom spejlene, der reflekterer hinanden i Pistolettos installation, vil de to perspektiver skiftevis skabe parallelverdener eller komplementere hinanden. Publikum bliver hvirvlet ind i dette bombardement af billeder og samtale i bevægelse i en tour de force om universelle og aktuelle spørgsmål om menneskets plads i et større kosmos.
Støttet af Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet
Kunstner Alexandra Hunts