Mortens Aften nærmer sig, og det betyder and, kartofler og masser af sovs! Men i stedet for selv at stå i køkkenet, hvorfor så ikke lade Brasserie Kunsten klare det for dig? Tag forskud på fejringen og forsød din torsdag med en klassisk Mortens Aftenmenu uden alt besværet.
Er du vild med and, men helst fri for opvasken? Så kom til en tidlig fejring af den første af vinterens mange hyggelig højtider – Mortens Aften.
Læn dig bare tilbage og brug tiden på det gode selskab, mens vi serverer en lækker to-retters middag og samtidig inspirerer brasseriets restaurantchef dig til hvilke vine, der passer til de vinterlige klassikere.
Hovedret
Klassisk and serveret med hjemmelavet rødkål, Waldorfsalat, kraftig andesauce, brunede og hvide kartofler
Dessert
Blommedessert med hvid chokoladecreme og sprød crumble
Pris:
250 kr. for årskortholdere
350 kr. for dig, der ikke har årskort
(Bemærk, at prisen er eksklusiv drikkevarer)
Restaurantchefen har i samarbejde med Sigurd Müller udvalgt en rødvin og dessertvin, som passer helt perfekt til maden.
Billetten refunderes kun i tilfælde af aflysning.