Kunsten skyder sommeren i gang med den traditionsrige Store Badedag
Onkel Reje kan ikke li’ at gå i bad, men måske er han pjattet med at plaske i byens sjoveste, mest uforudsigelige springvand? Det finder vi snart ud af!
Han er nemlig vært, når vi officielt åbner Jeppe Heins store springvand og inviterer medlemmer af Klub Kunsten + Utzon + ledsager og børn til en dag med Onkel Reje-show, kreative aktiviteter og gratis is til alle børn. Grundet forsamlingsloft (pt. 500 personer) er der begrænsede pladser, og det er først til mølle.
Hvis du ikke allerede er klubmedlem, kan du blive det her. Dit klubkort giver fri adgang til et års udstillinger og arrangementer på Kunsten, Utzon Center samt Louisiana.
Aktiviteterne i parken starter klokken 11.00. Klokken 13.00 inviteres børn og legeglade voksne ind i springvandet, hvor vandstråler skyder op fra springvandet til grin og gys.
Kl. 11.00 Familieværkstederne åbner i parken
Kl. 13.00 Onkel Reje optræder
Kl. 13.30 Springvandet åbner og gratis is til børnene
Vi glæder os til at se jer. Klar, parat – bad!
Kunsten overholder naturligvis alle gældende restriktioner og anbefalinger, så dit besøg bliver trygt og rart. Læs mere på kunsten.dk/genåbning.
Alle gæster over 15 år skal kunne fremvise gyldigt Coronapas.