Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Teater Slotsgården præsenterer 'Damen fra Natcaféen' af Georges Feydeau

Få en helt ekstraordinær og skæv teateroplevelse, når Teatret Slotsgården i samarbejde med Aalborg Teater og Kunsten præsenterer sommerteater på Kunstens smukke amfiscene.

Teatret Slotsgården har de seneste tre år underholdt det nordjyske teaterpublikum med overraskende og populære fortolkninger af klassiske komedier.

 

Nu får du igen mulighed for at få en anderledes og seværdig teateroplevelse under åben himmel på Kunsten, når Teatret Slotsgården kaster sig over én af Georges Feydeau’s sjoveste komedier, Damen fra Natcaféen (1899).

 

Damen fra Natcaféen er én af Georges Feydeau’s mest legendariske farcer og spillede for fulde huse efter premieren i Paris i 1899.


Det er vanvittigt, hvordan mennesker undertiden kan komplicere deres liv unødigt: Da den respekterede læge, Petitpont, efter en hård og lang arbejdsdag beslutter sig for at feste igennem på den populære natcafé i byen, havde han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hans bedste ven, Mongicourt, dagen efter skal finde ham sovende ved middagstid under en væltet sofa i hans konsultationsværelse. Mens Mongicourt og Petitpont evaluerer deres våde aften, vågner Crevette, en skønhed fra natcaféen,  pludseligt op i Petitponts seng. Hvad i alverden gør Crevete pludselig i Petitponts seng?

 

Crevettes ligefremme og overvældende attitude sætter gang i løjerne, og da hun uberettiget bliver forvekslet med Petitponts kone, Gabrielle, bliver Petitpont sendt ud på en deroute af bortforklaringer og små hvide løgne, som ruller som en snebold, der vokser sig større og større.

 

Glæd dig til at opleve, hvordan Georges Feydeaus vaudeville udspiller sig som et drama i kaskader af misforståelser og forvirrede situationer i et hektisk og intenst tempo.

 

Regnvejrspolitik

Trods regn i løbet af spilledagen aflyses der som udgangspunkt aldrig på forhånd.


Regner det ved forestillingens start, ventes der maksimalt 30 minutter. Regner det stadig efter 30 minutter, aflyses forestillingen.

 

Ved begyndende og vedvarende regn i løbet af forestillingen sættes forestillingen på pause. Regner det stadig efter 30 minutter, aflyses forestillingen, og billetter byttes til en anden spilledag. Er mere end halvdelen af forestillingen gennemspillet inden afbrydelse, refunderes billetten ikke, man er dog velkommen til at modtage en billet til en anden spilledag. Er mindre end halvdelen af forestillingen gennemspillet, er det muligt at få sin billet refunderet.

 

Vi håber på vejrgudernes opbakning!

Datoer

24. jul 2021, 19:30 til 21:15
25. jul 2021, 19:30 til 21:15
26. jul 2021, 19:30 til 21:15
27. jul 2021, 19:30 til 21:15
28. jul 2021, 20:30 til 22:15
29. jul 2021, 19:30 til 21:15

Praktisk information

  • Billetpris: 199 kr. / 149 kr. med gyldigt medlemskab af Klub Kunsten + Utzon. Under 25 år og studerende: 95 kr.