Tag med på en spændende kunstrejse rundt til nogle af de fantastiske skulpturer, man finder i Nordjylland, heriblandt Thilo Franks Ekko i Hjallerup, Erland Knudssøn Madsens For vandets visdom gav Odin sit andet øje, Lindholm Høje og Stjerne - Stjerneport ved Aalborg Universitet af Stig Brøgger, Hein Heinsen og Mogens Møller.
Undervejs guides vi af den nordjyske kunstner Erland Knudssøn Madsen samt KUNSTENs museumsinspektør Stinna Toft, der blandt andet er kendt som kunstekspert i TV2 Nords programserie "Den skjulte kunst". Turen er arrangeret af KUNSTEN og Statens Kunstfond i anledningen af Statens Kunstfonds 50 års jubilæum.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via nordjyskefordele.dk.