Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Vin & Viden: DNA-koden til faderskab og australsk mordsag

14. maj 2025, 17:00 til 19:00

Hør hvordan danske gen- og proteinforskere fandt the smoking gun i en australsk mordsag. Og få et historisk blik på faderskabstests og hvordan DNA påvirker familierelationer i dag.

Faderskabets historie i det 20. århundredes Danmark

Hvordan fandt man frem til et barns biologiske far før DNA-testens tid? Fra 1920’erne begyndte man i Danmark at bruge fingeraftryk, blodtypebestemmelse og lighedsundersøgelser i faderskabssager for at forsøge at fastslå det biologiske faderskab. 

 

Lektor og ph.d. Cecilie Bjerre fortæller om faderskabets historie, der giver et billede på, hvordan teknologi og lovgivning har været med til at forme familierelationer – og hvordan spørgsmålet om, hvad en far er, stadig er relevant i dag. 

 

Mor eller morder?

I 2023 blev en australsk mor løsladt og frifundet efter at have siddet 20 år i fængsel, dømt af en jury for at have myrdet sine 4 små børn over en 10-års periode. Hun blev dømt uden fysiske beviser – alene på indicier – og har hele tiden vedholdt sin uskyld.

 

Professor og ph.d. Michael Toft Overgaard fortæller, hvordan danske gen- og proteinforskere kunne sandsynliggøre, at den australske mor var uskyldigt dømt.

 

Oplægsholdere

Cecilie Bjerre er lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber – og medlem af Det Unge Akademi. Hun forsker i dansk og nordisk velfærdshistorie i det 20. århundrede med særligt fokus på familiens rolle i velfærdsstaten.

 

 

 

Michael Toft Overgaard er professor og ph.d. i proteinvidenskab ved Aalborg Universitet, tilknyttet Institut for Kemi og Biovidenskab ved det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. Hans forskningsfokus er proteiners form og funktion med særlig interesse for, hvordan forskellige proteiner fungerer i den menneskelige krop.
 

Vin & Viden er arrangeret i samarbejde med

 

 

Datoer

14. maj 2025, 17:00 til 19:00

Billet for årskortholdere + ledsagere

Billet + entré til Kunsten

Praktisk information

Billetpriser (pr. person)

Hvis du har årskort: 20,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)

Hvis du ikke har årskort: 160,-

Hvis du er studerende og ikke har årskort: 120,-

 

Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger. Med årskort har du altid fri entré.

 

Vin: 45,-

Køb et glas vin til en særligt reduceret 'Vin & Viden' pris online i forbindelse med billetkøb eller i Brasserie Kunsten på dagen. Vælg mellem rød, hvid eller rosé når du ankommer.

 

 

 

Andre praktiske informationer

  • Alle kan være med – uanset forudgående viden om emnet.
  • Øvrige snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.
  • Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten, som netop har fået ny menu. Se menuen og book bord her.
  • Du finder endnu flere arrangementer i Kunstens kalender. Du kan også skrive dig op til Kunstens nyhedsbrev for at få først besked om nye arrangementer.
  • Vær venligst opmærksom på, at din billet annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter frafalder dit krav på pladsen, som så kan gives til anden side.
  • Eventbilletter og køb af vin refunderes kun ved aflysning fra Kunstens side.

 

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.

Støttet af