Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Vin & Viden: Kan robotten blive menneskets bedste ven?

10. sep 2024, 17:00 til 19:00

Nyd et glas vin, imens du bliver klogere på verden og den nyeste forskning. Hør om robotternes indtog i samfundet – og hvordan de kan blive menneskets bedste holdkammerater.

Robotterne kommer

Når vi hører ordet "robot", ser vi straks en højteknologisk, menneskelignende maskine, der udfører alskens opgaver, for os. Vi har høje forventninger til robotternes ydeevne – og samtidig frygter vi deres indflydelse på fremtidens jobmarked.

 

I dag er robotterne rullet ud af laboratorierne, ud over stepperne og ind over dørtrinnet for at blive en integreret del af samfundet. For at aflaste og hjælpe mennesker samt øge effektivitet og produktivitet. Men hvordan skaber vi de bedste betingelser for samarbejdet mellem mennesker og robotter?

 

Det skal du høre om i dette oplæg, hvor ph.d., teknoantropolog og adjunkt, Kristina Tornbjerg Eriksen, stiller skarpt på, hvordan mobile robotter og servicepersonale arbejder sammen på danske hospitaler. For selvom der er høje forventninger til robotternes potentiale, viser hendes teknoantropologiske forskning, at realiteten er langt mere nuanceret. Kristina fortæller os hvorfor og kommer med anbefalinger til, hvordan vi sikrer et værdifuldt samarbejde mellem menneske og maskine, både nu og i fremtiden.

 

Når robotterne møder menneskers hverdag

Vi lever i et samfund præget af narrativer om robotter som drivende kraft til forandring. Det er et narrativ, som fremhæver robottens selvstændighed – og det betyder, at vi ofte overser den sociale side af menneske-robot-relationen.

 

Men det er lige præcis i menneskets handlinger og måder at bruge robotten på, at robotten (og mennesket) får betydning. Med dette oplæg vil lektor ved Institut for Kommunikation, Antonia Krummheuer, udpege, hvad der skal til, for, at en robot kan spille en ’aktiv’ rolle i mødet med mennesker.

 

Oplægsholdere

 

Kristina Tornbjerg Eriksen er ph.d., teknoantropolog og adjunkt ved forskningsgruppen Techno-Anthropology and Participation (TAPAR) på Aalborg Universitet. Hun forsker i teknologi i sundhedsvæsenet, særligt i samarbejdet mellem mennesker og robotter på hospitaler. Kristinas arbejde blev udvalgt blandt de top fem ph.d.-projekter i Danmark i 2023.

 

 

 

Antonia Krummheuer er lektor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Hun forsker inden for kvalitative metoder og teknologistudier. Og så undersøger hun menneske-robot-interaktioner ud fra et humanistisk og socialvidenskabeligt perspektiv.  

Vin & Viden er arrangeret i samarbejde med

 

 

Datoer

10. sep 2024, 17:00 til 19:00

Praktisk information

  • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Årskortholdere har fri entré for kortholder og en ledsager.
  • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.
  • Køb et glas vin til en særligt reduceret 'Vin & Viden' pris online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten på dagen. Vælg mellem rød, hvid eller rosé når du ankommer.
  • Øvrige snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.
  • Vær venligst opmærksom på, at din pladsreservation annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter frafalder din reservation og pladsen kan give til anden side.
  • Pladsreservationer og køb af vin refunderes kun ved aflysning fra Kunstens side.

 

Nye billetbetingelser for 'Vin & Viden':

Vin er fremover ikke automatisk inkluderet i din plads til Vin & Viden. Det kan i stedet købes til en særligt reduceret 'Vin & Viden'-pris. Det kan ske online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten, når du ankommer.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.

Arrangementet er støttet af