Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Vin & Viden: Kunst og kosmos

29. okt 2024, 17:00 til 19:00

Nyd et glas vin, imens du bliver klogere på verden og den nyeste forskning. Denne aften skal du høre om det mystiske, mørke og altomsluttende univers. I et gådefuldt grænseland mellem kunst og kosmos.

Vores mørke univers

Universet er omgærdet af mystik. Og selvom, vi ved meget om verdensrummet, er der langt mere, vi ikke ved. Faktisk siger vores nuværende model, at hele 95 procent af universet består af såkaldte ”mørke substanser”. Substanser, som vi ikke ved, hvad er. 


Sofie Marie Koksbang forsker i netop dette spørgsmål. Hun vil i oplægget præsentere den førende teori for universet og dets mørke indhold. Blandt andet med brug af Einsteins relativitetsteori og model for universet, som stadig er relevant i dag – mere end 100 år efter, han fremlagde den.

 

CoBrA og kosmos

Er der en sammenhæng mellem fysik og kunst – CoBrA og kosmos? Dét vil Thomas Tauris gøre dig klogere på. Han er astrofysiker og forsker blandt andet i sorte huller, binære stjerner og supernovaer.

 

Og i dette oplæg tager Thomas dig med på en rundrejse i det fantastiske univers. Du kommer til at høre om nogle af universets mystiske bestanddele, der befinder sig på grænsen mellem fysik og kunst. 

 

Oplægsholdere

Adjunkt og ph.d. Sofie Marie Koksbang, Syddansk Universitet og medlem af Det Unge Akademi. Forsker i universet som helhed med fokus på det sene univers og effekter af generel relativitetsteori.

 

Thomas Tauris, professor i astrofysik på Institut for Materialer og Produktion ved Aalborg Universitet. Forsker blandt andet i kompakte objekter (neutronstjerner, sorte huller og hvide dværge), binære stjerner, gravitationsbølger og supernovaer.

Vin & Viden er arrangeret i samarbejde med

 

 

Datoer

29. okt 2024, 17:00 til 19:00

Praktisk information

  • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Årskortholdere har fri entré for kortholder og en ledsager.
  • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.
  • Køb et glas vin til en særligt reduceret 'Vin & Viden' pris online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten på dagen. Vælg mellem rød, hvid eller rosé når du ankommer.
  • Øvrige snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.
  • Vær venligst opmærksom på, at din pladsreservation annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter frafalder din reservation og pladsen kan give til anden side.
  • Pladsreservationer og køb af vin refunderes kun ved aflysning fra Kunstens side.

 

Nye billetbetingelser for 'Vin & Viden':

Vin er fremover ikke automatisk inkluderet i din plads til Vin & Viden. Det kan i stedet købes til en særligt reduceret 'Vin & Viden'-pris. Det kan ske online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten, når du ankommer.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.

Arrangementet er støttet af