Betegnelse skabt af den franske kunstkritiker Pierre Restany i et manifest fra 1960 for at karakterisere en gruppe franske kunstnere, som forkastede den samtidige frie abstraktion for i stedet at gøre brug af virkelige genstande, især "objets trouvés" fra bymiljøet. Deres hensigt var en ironisk kommentar til det samtidige samfund.