Her leges kunsten ind

”Se, det ligner en hval… eller måske er det en and?” ”Og dér er en søhest. Og se! En motorcykel!”

Det var otte små, engagerede gæster og to pædagoger fra Børnehaven Blegkilde der var mødt op på museet for at arbejde med og i kunst.

Hvor den typiske, voksne museumsgæst lægger ansigtet i neutrale – måske endda alvorlige – hudfolder, mens de nærlæser skilte om kunstneren Michelangelo Pistoletto og værket ”Eleven Less One”, så har børnehavebørnene en hel anden tilgang. Børnene spotter straks kendte figurer i de smadrede spejle, og bagefter lader den ene tanke tage den næste. Og spændende er det, at formidlere fortæller, at kunstneren kommer fra Italien.

^{Foto © Kunsten}

”Jeg har engang været i Italien. I 12 dage!”, siger en lille pige og får fluks en passende cadeau af sin børnehaveven, der spærrer øjnene op: ”Vildt, mand!”

Børnehaven og Kunsten har indgået et fast samarbejde, som museets pædagogiske kunstformidler, Kira Sawman, er tovholder på. Sammen med Kunstens kunstfaglige formidlere udvikler hun forløb for børnehaver. Samarbejdet mellem museets to faggrupper skaber et velkendt, trygt miljø for at lære om kunst ud fra pædagogiske grundprincipper.  

Forløbet for daginstitutionerne er planlagt således at foruden besøget på museet får institutionen også besøg af kunstformidleren, hvor hun arbejder med kunst og kreativitet. ”Det betyder meget, at børnene kender og er trygge ved mig. Desuden viser vi med besøgene i børnehaven, at kunst ikke bare er noget, der findes inde bag dørene på et flot museum, som man ikke må røre ved. Kunst er alle mulige steder, når man først lærer at holde øje med det”, siger Kira Sawman.

^{Foto © Kunsten}

Visual thinking strategies

Museets formidlingsafdeling, Kunsten Kreativitarium, anvender helt overordnet formidlingsmetoden Visual thinking strategies i mødet med alle sine gæster. Det er en demokratisk samtalemetode, hvor der er plads til nysgerrighed og egne fortolkninger af et givent værk. Metoden inviterer til åben samtale om alt dét, gæsterne ser og oplever.

”Og det helt fantastiske med de små børn er jo, at de endnu tænker helt frit i mødet med kunsten. Vi voksne har en tendens til at lede efter et facit eller stemple nogle fortolkninger som rigtige og andre forkerte. Små børn er herligt frygt- og filterløse. De eksperimenterer frit, hvilket i virkeligheden er en tilgang, som store kunstnere og arkitekter til stadighed stræber efter”, siger Peter Juul, leder af Kunsten Kreativitarium.

Konkret betyder det, at museets formidlere stopper op ved få, udvalgte kunstværker og snakker om det, som foregår i værkerne og dét, som børnene lægger mærke til. Samtalerne suppleres med sjove og legende aktiviteter, som understøtter samtalen og oplevelsen af værkerne.

Alle sanser bruges

Efter tankevækkende og fantasifulde samtaler om søheste, motorcykler og ferier i Italien, så trækker børnehavegruppen ud i parken til aktiviteter omkring et andet kunstværk med spejle her skal de kigge på og arbejde med  værket ”Den trekantede himmel” (2013) af Olafur Eliasson.

Under værket er sat en lille skammel, som børnene kan stå på, og dermed se sig selv i de mange spejltrekanter.

”Man bruger spejle, hvis håret sidder alt for uglet”, bemærker en dreng pragmatisk.  En lille pige er mere skeptisk over at stå på skamlen og tager fat i pædagogens hånd og udbryer prompte: ”Ellers får jeg snart et chok, altså!”

Nede i sikkerhed på græsplænen opfordres børnene til at lave trekanter med kroppen og deres skygger i efterårssolen. ”Det giver dem en kropslig fornemmelse af kunst og favner den trang til at skabe, som børn naturligt har”, siger Kira Sawman.

^{Foto © Kunsten}

Kunst i proces

Skabertrangen slippes herefter løs med udgangspunkt i dagens spejltematik. Hvert barn får udleveret et spejl og et stykke blødt, blåt farvekridt. Den løst formulerede opgave er at tegne trekantede himler. Nogle af børnene nusser med sirlige trekanter, mens andre skraverer hele spejlet i en ruf.

”Du har tegnet på hele spejlet – men indeni de farvede felter dukker der faktisk små trekanter op, hvor der ikke er malet. Kan du se det?”, siger Kira Sawman anerkendende.
Alle børnene studerer deres værker og finder både trekantede aber og nisser i de blå tegninger.

En dreng begynder at bygge en skulptur med de blåmalede spejle og tape, og pædagogerne griber det nye initiativ. Pludselig er plænen fuld af mere eller mindre stabile spejlskulpturer, og de voksne har travlt med at rive nok tape af rullen til den store efterspørgsel.

”Mere tape! Det vælter snart!”, lyder det… og det vælter. Selv en stor kunstner i en lille krop må leve med tyngdekraften. Men pyt med det. Kunst er trods alt eksperimenter, idé og proces og ikke bare et færdigt og fysisk værk.

^{Foto © Kunsten}

^{Skrevet af Kunstens jounalist, Mette Goddiksen, 2021}