Med kroppen i byen

Hvorfor med kroppen i byen?
Når vi bevæger os gennem byen, gør vi det tit uden rigtigt at lægge mærke til vores omgivelser eller være bevidste om, hvordan de påvirker os. Men vores oplevelse af steder i byen er i høj grad formet af personlige erfaringer og minder som bliver aktiveret, når vi bevæger os rundt. Steder i byen kan få os til at føle os fremmedgjorte, utrygge eller helt udelukket fra et fællesskab. Men de kan også få os til at føle os inkluderet, trygge og opleve at være sammen med andre. Vi oplever ikke byens rum på samme måde, fordi vores tilknytning er afhængig af, hvem vi er og hvilke erfaringer vi har med os. I Med kroppen i byen ønsker vi bedre at forstå, hvordan byens steder fungerer som en slags scener, der udstiller, hvordan vi lever sammen. Samtidig vil projektet også pege på at alle har en ret til byen. Det vil sige, at alle har ret til at blive inkluderet og høre til i byen.

Byrummet og den koloniale arv
At høre til et sted, at kalde noget for sit hjem, er i en kolonial sammenhæng et betændt spørgsmål. Under Danmarks kolonisering af Grønland blev grønlænderne ufrivilligt værter for en dansk tilstedeværelse, og når grønlændere bosætter sig i Danmark i dag, er de som danske statsborgere på én gang hjemme og alligevel bliver de opfattet som en slags immigranter. Derfor er en af de måder, hvorpå den koloniale fortid trækker spor ind i nutiden, netop at det fremkalder spørgsmålet om, hvem der har ret til byen. Den koloniale geografi, som Pia Arke viser i sin overstregning af et gammelt skolekort, og som viser hendes egne rejser mellem Grønland og Danmark, peger netop på, at steder i Grønland og Danmark er blevet forbundet gennem kolonisering (Old School Map, C. 1992). Den geografiske sammenvikling af steder i fortiden medfører et ansvar ind i nutiden for at inkludere de mennesker, som i dag rejser til Danmark fra Grønland som en konsekvens af den koloniale fortid.

At forbinde sig med steder og gøre dem til sine egne
Pia Arke arbejdede med en kropslig sansning af steder i sin kunst. Hun gik bogstaveligt talt ind i stederne med sin krop, kortlagde dem og tog dem i besiddelse med sin personlige historie og sine erindringer. På denne måde insisterede Arke på retten til at forbinde sig med steder og gøre dem til sine egne. For Arke, som hverken hørte til i Vesten eller i den marginaliserede ’resten af verden’, var det at høre til et sted, noget, der krævede en aktiv handling: ”Hvis vi gerne vil høre til et sted, så må vi skabe det sted selv” (Etnoæstetik, s.16.) Med kroppen i byen stiller skarpt på de fysiske byrum i Aalborg og hvordan de kan gøre plads til at leve sammen på tværs af etnicitet og kulturelle tilhørsforhold.

Samarbejde med Arctic Street Food
Udover det offentlige aftenprogram på Kunsten består Med kroppen i byen også af en forudgående workshop med Arctic Street Food i samarbejde med kunstner Amalia Fonfara og social geograf Sania Dzalbe. Gennem dette samarbejde ønsker vi at skabe ny viden om, hvordan grønlandske unge fra Arctic Street Food oplever byrum i Aalborg. Samtidig skal vi også undersøge, hvordan det mobile gadekøkken, som Arctic Street Food er, indtager steder i Aalborg by og dermed insisterer på retten for borgere med grønlandsk baggrund til at være i byen.