Usman Haques værk, Miscommunications No. 6, består af mikrofoner, der er placeret rundt omkring på denne etage. Mikrofonerne opfanger, hvad du siger, og sender det rundt på museet. Lyden forvrænges hver gang, lyden sendes rundt, så det til sidst er umuligt at høre, hvad der oprindeligt blev sagt.
I det lille rum ved siden af biografen kan du høre lyden fra alle mikrofonerne. Når du nærmer dig mikrofonerne, bliver optagelsen af din stemme svagere. Når du er langt væk fra mikrofonen, bliver den stærkere. Ved at sende lyden rundt, ændrer værket den måde, vi kommunikerer på. Også opfattelsen af rummet ændres – for hvornår snakker du med dine nærmeste omgivelser, og hvornår taler du til alle på museet?
Den London-baserede arkitekt og kunstner Usman Haque arbejder interaktivt og arkitektonisk. Udover arkitektur og billedkunst har han også skabt interaktive installationer, digitale grænseflader, koreografiske forestillinger og værker for computere. Hans værker har bl.a. været udstillet på Institute for Contemporary Arts (London), The Hillside Gallery (Tokyo), Tokyo Metropolitan Museum of Photography (Tokyo) og Plymouth Arts Centre (Plymouth). Hans interaktive forskning og projekter er blevet offentliggjort i flere blade og tidsskrifter. I 2004 tildelte Japan Media Arts Festival ham Excellenceprisen for hans projekt Sky Ear.
Hvad karakteriserer din kunst?
Der er tre aspekter, som altid er til stede i mine værker. For det første; deltagelse altså hvordan publikum kan blive en del af processen og påvirke udfaldet. For det andet er det erkendelse eller perception, det vil sige hvordan man opfatter verden og konstruerer erfaring. For det tredje er der rumaspektet, om handler om vores relationer til hinanden, og hvordan vi designer rum, bygninger og byer, samt hvordan teknologi er i stand til eller ikke er i stand til at skabe forbindelser mellem folk. Det er de tre aspekter, som generelt karakteriserer mine værker.
Hvor får du din inspiration fra?
Pudsigt nok så arbejder jeg meget ud ra mine drømme, det lyder måske lidt jollet at sige. Men når jeg har en svær opgave, er det bedste, jeg kan gøre, at lægge mig til at sove og drømme om det. Jeg vågner op, og så prøver jeg at genskabe det billede. Det er dog aldrig så specifikt, at jeg skal have kladdepapir ved siden af sengen. Desuden inspirerer byer mig meget. Jeg føler mig ikke tilpas i øde landskaber. Jeg tror, mange af mine værker har noget at gøre med at være i byen – byens forhold og teknologien som bruges i byen.
Er drømmene tæt på slutresultatet af værket?
Nej, drømmene er bare de første skridt i processen. For alle mine projekter gælder det, at jeg aldrig har haft en klar idé om, hvad slutresultatet skal være. Det sker derfor tit, at jeg vågner op med en forestilling om et værk, og ud fra den forestilling prøver jeg at bygge værket.
Er dine værker interaktive?
Jeg har en meget specifik måde at definere, hvad interaktivitet er. Det er en tilgang, jeg gerne vil opnå i mine værker, men jeg har ikke nået det endnu. Jeg skelner mellem udtrykkene reaktion og interaktion. Reaktion er at skabe en effekt. Interaktivitet handler ikke kun om at A skal få B i bevægelse. Det er mere transformationen, som er interessant. Det vil sige, at det ikke kun er et spørgsmål om, at outputtet forandrer sig, for det vil det altid gøre, men det er et spørgsmål om, hvordan et input kan ændre selve mediet. Hvis man kunne lave en stikkontakt, som ændrede sig via det input du gav den, ville det være en interaktiv stikkontakt. Det er den definition, jeg arbejder hen imod.
Er det muligt at lave interaktiv kunst?
Ja, jeg har lavet nogle værker, som er tæt på at være interaktive. Blandt andet værket Sky Ear, hvor balloner blev styret fra mobiltelefonen. Dermed var publikum med til at designe strukturen i værket og styre det. Det betyder, at transformationen kommer længere væk fra kunstnerens hensigter og lagt i hænderne på publikum. På en måde kan man sige, at publikum ikke oplever værket, men at værket oplever publikum.
Hvordan bruger du KUNSTENs bygning i dit værk?
Museumsbygningen spiller en stærk rolle i værket. Det er især derfor, det er så attraktivt at lave et værk her, fordi bygningen er så stærk og kræver et robust værk.