Flyt jeres næste store strategimøde ud på museet. De unikke rammer er perfekte til refleksion, idéudvikling og resultater.
På KUNSTEN har vi mødefaciliteter, smukke arkitektoniske rum, udstillede kunstværker og caféens menu, der byder på de ypperste lokale råvarer. Museets unikke rammer aktiverer alle deltagere og får idéerne til at flyde.
I kan skræddersy dagen, så det passer til jeres virksomhed, mødets formål og tiden, I har til rådighed. Vi har forskellige forslag til, hvordan dagen kan forløbe, men vi vil selvfølgelig gerne høre jeres ønsker og tanker.
”Walk and Talk”: Send deltagerne ud på en "Walk and Talk" og find inspiration i KUNSTENs værker og skulpturpark. Vi foreslår gerne egnede værker og tilbyder information i form af audioguides eller en guidet tur. Det kunne måske være…
Workshop: Form virksomhedens vision som et kunstværk. Værkstedet bliver præsenteret og ledet af en kunstner. Det hele munder ud i en fernisering, hvor grupperne præsenterer deres værk.
Energizere: Krydr dagen med en såkaldt ”energizer”. Det vil sige en kort øvelse eller leg, som både skærper koncentrationen og skaber kontakt mellem deltagerne med henblik på networking. Hvis I ikke er bekendt med metoden, kan vi give jer en liste med instruktion og forslag.
Mødefacilitator: Har I brug for en mødefacilitator, formidler vi gerne kontakt til en.
I aftaler selv forplejning med køkkenchefen, som lytter til jeres ønsker og kommer med idéer til dagens menu.
Send en mail til ka-kultur@aalborg.dk eller ring på 99824110 og hør nærmere.