Faget engelsk har ikke tradition for i sit pensum at inddrage billeder og billedanalyse, men med Den digitale Billedskole er der en oplagt mulighed for at variere sit stof og indarbejde et begrebsapparat og ordforråd, som gør det muligt for eleverne at lave essays og mindre skriftlige opgaver med anvendelse af billedskolens materiale.
I boksen til højre er et færdigt forslag til et par essayopgaver, men såvel Hvad er kunst?, Opgaver til grundbegreber og Temaopgaver kan sagtens umiddelbart bruges til skriftlige opgaver i engelsk.
Begreber til billedanalyse - på engelsk
Det er dog nødvendigt, at man har adgang til et præcist begrebsapparat for at kunne foretage den formelle analyse af kunstværkerne. Til dette formål kan dette følgende link anvendes: Glossary of Terms Used in the Visual Arts Content Standards.