Michael Kvium var blandt de unge kunstnere, der skabte nybruddet for det danske maleri i 1980’erne, og som bl.a. genoptog det figurative og fortællingen. Men i modsætning til mange af sine samtidige var han aldrig nogen “vild”, ekspressiv maler. Han har hele tiden benyttet sig af en bevidst gammeldags, akademisk udtryksform. Han har selv sagt, at hans kunst handler om, hvad det vil sige at være menneske. Vi ser en teaterscene, der er belyst af en enkelt kraftig projektør. Ned fra billedets øverste kant hænger et nyfødt spædbarn i en navlestreng. På scenegulvet under barnet ligger et kranium midt i lyskeglen. Dødningehovedets form spejler barnets bløde isse. Billedets symbolik er klar og let forståelig: Det handler om det korte spand af tid fra fødsel til død.