Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Dea Trier Mørch – Ind i verden

13. nov 2019 til 23. feb 2020

Med præsentationen af Dea Trier Mørchs grafiske værker giver Kunsten et nyt, fokuseret blik på en markant, engageret og politisk kunstner, hvis enkle og nærværende skildringer fra både intimsfæren og samfundslivet prægede særligt 1970'ernes Danmark.

For mange vil der være tale om et nostalgisk gensyn, mens mødet med Dea Trier Mørchs ikoniske billedsprog for andre vil være nyt og øjenåbnende. Hun startede som billedkunstner allerede som 16-årig, hvor hun blev optaget på Kunstakademiets malerskole – men hun fik sit folkelige gennembrud som forfatter med romanen Vinterbørn. Trier Mørch er en kunstner, som forholdt sig til den verden, hun levede i. Hun var derfor blandt andet med til at stifte det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor i 1969, der havde som formål at gøre kunsten folkelig og samfundsforandrende. 

 

I Kunstens syv sidelyssale præsenteres omkring 90 af Dea Trier Mørchs grafiske værker. Værkerne viser hendes engagement i både den nære og fjerne verden, tidens samfundspolitiske agenda og globale begivenheder – samt hvordan det hele er forbundet. Det er et samlet projekt, der handler om at få kunsten ud i livet og ind i verden. 

 

Udstillingen er produceret af Louisiana Museum of Modern Art i tæt samarbejde med Kunsten Museum of Modern Art og Dea Trier Mørchs familie. Udstillingen er tidligere vist på Holstebro Kunstmuseum og vil efterfølgende blive vist på Brandts Museum for Kunst og Visuel Kultur i Odense og på Kunsthall Trondheim.

 

Dea Trier Mørch 1983. Foto: Andreas Trier Mørch 

 

Billeder af livets begyndelse

Med Vinterbørn i 1976 og billederne af fødsler og fødende kvinder føjede Trier Mørch en helt ny dimension til en billedkultur, hvor dette almenmenneskelige vilkår som motiv har været bemærkelsesværdigt fraværende. Døden er et udbredt tema i billedkunsten, mens livets begyndelse, vores vej ind i verden, først opnåede større bevågenhed med feminismen. 

 

Dea Trier Mørchs værker er ikke berøringsangste. De indeholder motiver af kroppen som menneskets udgangspunkt – hvordan vi som mennesker bliver til igennem en anden. Hendes billeder fra fødegangen er respektfulde og sætter kvindernes perspektiv i centrum. Den samme værdighed er der i hendes samtidsskildringer af det sociale og kollektive, hvor dagligdagsmotiver bliver indgang til refleksioner over livet – fra fødsel til død. 

 

Motiverne i Trier Mørchs værker er universelle. De skildrer almenmenneskelige vilkår og problematikker, som vækker genklang i os alle, og er derfor ligeså aktuelle og vedkommende i dag, som de var i 1970’erne. 

Biografi – Dea Trier Mørch

  • 1941: Født i København den 9. december. Død den 26. maj 2001. 
  • 1958-64: Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedskolerne i København. Hun debuterer som kunstner på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1961 – blot 20 år gammel. 
  • 1964-67: Studerer på kunstakademier i Prag, Krakow, Leningrad, Beograd og Warszawa. 
  • 1968: Vender tilbage til Danmark og debuterer med rejseskildringen Sorgmunter Socialisme med tekst og billeder fra Sovjetunionen. 
  • 1969-1977: Medstifter af kunstnerkollektivet Røde Mor, der forener billedkunst, rockmusik og teater, og hvor Dea Trier Mørchs grafiske arbejde spiller en væsentlig rolle. 
  • 1972: Melder sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti, hvor hun er medlem og politisk aktiv indtil 1982. 
  • 1976: Får sit folkelige gennembrud med romanen Vinterbørn, der følger atten kvinder på Rigshospitalets fødegang. Hun udgiver i de følgende år en række romaner. 
  • 1977-1979: Gift med musiker Troels Trier. Sammen fik parret tre børn. 

Dea Trier Mørch – om arbejde og hverdagen

dea trier mørch film

 

Dokumentarfilmen Dea Trier Mørch – i arbejde og hverdag er produceret af JJ film i 1980, og et uddrag af denne kan opleves i udstillingen på Kunsten. Trier Mørch fortæller her om sin kunst, politik og hverdagen med familie og arbejde. 

Om udstillingen på Louisiana Museum of Modern Art skrev pressen

Kristeligt Dagblad ★ ★ ★ ★ ★ ★
”'Linoleumssnittets mester' er nu kommet på museum på en fremragende udstilling...”

 

Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
”Dea Trier Mørchs politiske grafik har en smuk kinddans kørende med popkunsten på Louisiana”

 

Information

”Louisiana præsenterer et udsøgt udvalg af Dea Trier Mørchs gode kunst i en udstilling, der viser hendes eminente evne til at vise det usynliggjorte...”

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Nordjyske 

 

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Kulturkongen.dk

Støttet af

 

Gardin Eriksen

 

Dea Trier Mørch – Den 7. november (1967)