I denne udgave af Klog på kunsten vil leder af Kunsten Kreativitarium, Peter Juul, fortælle om nye, uventede bekendtskaber værkerne imellem og om hvilke formidlingsgreb, museet har benyttet sig af for at slippe snakken fri.
I udstillingen Let’s Talk sætter Kunsten sin egen samling i scene for at skabe nye møder og relationer – både kunstværkerne imellem, men også mellem udstillingens gæster.
Kunstens fine, gamle auditorium danner ramme om museets foredragsrække 'Klog på kunsten', hvor du i rolige omgivelser kan dykke ned kunsten og kunstnere. Vores passionerede kunstformidlere giver dig et uddybende indblik i en særlig kunstner, tematik, eller særudstilling, som du efterfølgende kan opleve i museets udstillingssale – og måske endda blive klædt på til at guide din familie og dine venner.