Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde. Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.
Ta' dine venner eller familien med, læg jer på tæppet eller i vores loungemøbler og slap af til de dejligste danske sommeraftener i Aalborgs bedste omgivelser.
Bestil din mad hjemmefra og spring køen over: Hjælp os med at undgå madspild ved at bestille din mad på forhånd. Har du lyst til tapas? Vær opmærksom på, at det kun er tilgængeligt via forudbestilling. Klik her for at gå til forudbestilling.
10.00 Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner
15.00 Loungebaren åbner og DJ Jonas Visti spiller
17.00 Talk: Helin Erdem + Carolynne Kaddu Rasmussen. Moderator: Adnan Al-Adhami
18.00 Workshop: Samtykke-tryk med Sex og Samfund (begrænsede pladser)
18.15 Guidet tur: ’Shara Hughes – Right This Way’ (begrænsede pladser)
19.00 Musik: Dame Dearest x Emma Sehested Høeg
20.30 Tak for i aften. Baren og Brasserie Kunsten lukker
21.00 Museet lukker
Hvor langt skal man gå for ligne flertallet – og hvordan undgår man at blive en kulturkarikatur i stedet for bare et menneske? Til denne Summer Lounge taler Adnan med Carlolynne (Melvin Kakoozas mor) og Helin fra DR P3, der tilhører to generationer. Det handler om at høre til i to kulturer og finde sig selv siddende naturligt og behageligt på begge stole – måske endda flyde nonchalant i en blød, topersoners sofa.
Helin Erdem er radio/socialmedia/TV-vært på P3/ P3 og DRTV. Hun er en del af DR's Talenthold, årgang 2021- april 2023. I sommeren 2022 lancerede hun P3 social-programmet ”Helin Bliver Venner Med”. Er desuden for nylig blevet ansat som vært på P3 missionen 2023.
Carolynne Kaddu Rasmussen blev kendt i ”Helt sort” med Melvin Kakooza, hvor mor og søn med åbenhed og humor ser på danske skikke og traditioner, som Carolynne har sat en ære i at tilegne sig og sine fem børn. Hun er født i Uganda, opvokset i Kenya og kom til Danmark i 1992. Hun deler sin historie med ærlighed, varme og humor.
Moderator: Adnan Al-Adhami er journalist og satiriker på DR. Han er primært kendt for "Adnan på tværs", hvor han med humoristisk begavelse afslører hykleri, både hos politikere og virksomheder, der for eksempel praktiserer greenwashing.
Soundvenue beskriver Emma Sehested Høeg som ”(...)en ny tids superstjerne”, og nu præsenterer multitalentet sit musikalske projekt Dame Dearest til Summer Lounge.
I feltet mellem musik, film og performance finder man Dame Dearest, der leverer bløde rytmer i en blanding af pop, soul og lidenskab. Ambitionerne er tårnhøje, og Emma Sehested Høeg ønsker med Dame Dearest at skubbe til rammerne for en typisk koncertoplevelse.
Det bliver storladent, sensuelt, flamboyant og forførende.
Fra kl. 15
Ah! Hvilken herlighed! Hvor er vi glade for, at DJ, tv- og radiovært Jonas Visti kigger forbi Kunsten Summer Lounge til et par glade timer i parken. Det bliver rigtig rart! Visti er blandt andet kendt for sin værtsrolle på P8 Jazz, hvor han hver uge spiller op til nærværende, analog lørdagshygge i programmet ’Vistis Vinyler’, og fra tv-programmet ’Satans Sorte Vinyler’ på DR2.
Kl. 18.00-19.00
Sex og Samfund, Aalborg kæmper for et tryggere natteliv i byens gader. Derfor inviterer de alle, der har lyst, til en workshop i samtykke-tryk under Kunsten Summer Lounge, så det gode budskab kan brede sig ud i Aalborgs gader. Hvis du har, så tag dine gamle t-shirts og muleposer under armen og vær med til at starte vigtige samtaler!
Der kan være begrænsede pladser til workshops i parken, så vi anbefaler du dukker op i god tid.
Kl. 15.00 – 20.30
Kig forbi POPUPLOPs modeaktivistiske tøjbyttestation, som du finder i parken hver sommeronsdag, og gør et godt fund. Og skal du have luget ud i skabet og finde plads til nye fund, så tag selv en bunke tøj med! Jo mere, jo bedre!
POPUPLOP er støttet af GRO SELV, et fællesskab af unge, der eksperimenterer med grønne initiativer i hele Danmark.
Få adgang til 8 x Kunsten Summer Lounge og et års fri adgang til Kunsten, Utzon Center og Lousiana.
Som medlem får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage og mange andre fordele. Du kan selvfølgelig medbringe en gratis ledsager, hvis dette er en del af dit medlemskab. Gå direkte til køb af adgang her.
Spring køen over og spar penge på dit årskort
Du kan godt købe adgang til Kunsten Summer Lounge, når du kommer – men for at undgå ventetid anbefaler vi, at du køber dit medlemskab på vores webshop, inden du ankommer til Kunsten.
Vi anbefaler, at du og dine venner kommer i god tid. Der kan ikke reserveres plads til de enkelte onsdage, hvor der er Kunsten Summer Lounge.
Unge under 18 år og medlemmer af Louisiana Klub har fri entré. Særlige rabatordninger giver ikke adgang til Kunsten Summer Lounge.
Forudbestil din Summer Lounge-aftensmad, så har vi den klar til dig, når du er allermest sulten.
Bemærk: Tapas er kun tilgængeligt ved forudbestilling.
Skriv dig op til Kunstens nyhedsbrev her og modtag altid seneste nyt om Kunsten Summer Lounge i din indbakke.
Med årskort får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage. Du får samtidig fri entré til Kunsten, Utzon Center og Louisiana blandt mange andre fordele.
21/6 | Musik: Fallulah (duo) | Mere → |
28/6 | Musik: AySay | Mere → |
5/7 | Musik: Girls in Airports | Mere → |
12/7 | Musik: Julie Ellinor | Mere → |
19/7 | Musik: Jonathan Hultén | Mere → |
26/7 | Musik: Dame Dearest x Emma Sehested Høeg DJ Jonas Visit | Mere → |
2/8 | Musik: Guldimund | Mere → |
9/8 | Musik: Blaue Blume Workshop: Personlige gevækster | Mere → |