Bevægelse
Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i tid. Illusionen kan spænde over utallige stadier - fra stilstand til hyperaktiv bevægelse. Bevægelse kan også angive den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op i tid. Den kan være lineær, cyklisk eller foregå i spring.
Diagonale linjer skaber bevægelse. Edvard Weie har f.eks. i "Livsglæden, tre dansende figurer" udnyttet et aktivt linjespil mellem diagonale linjer. Flere af disse linjer danner geometriske figurer, - f.eks. trekanter på spidsen, som understreger dynamikken. Også forskellige cirkulære, spirallignende linjer skaber rotation og dermed bevægelse. Som en snurretop drejer de tre dansende figurer sig rundt i det stemningsfulde landskab. Sætter man endnu mere fokus på de cirkulære bevægelser, kan man opnå stor hastighed og voldsomhed i sit udtryk.
Med støtte i forskellige diagonale linjer og kraftige farvekontraster går det rigtigt stærkt - som i Aguste Herbins værk "Combat Clair-obscur". Hastigheden og de "kosmiske" udladninger sprænger næsten alle rammer, men holdes på plads af bevægelsens egen lov - og rammen omkring universet.
Harald Giersing bruger også diagonale linjer for at udtrykke aktiviteten - her under en fodboldkamp. To af spillerne kan indtegnes i en trekant på sin spids (ustabil), men bevægelsen mellem dem standses af målmanden, der netop stopper bolden med sine hænder. For at skabe ekstra liv i billedet har Giersing benyttet en skitseagtig og lettere opløst streg, som det ses i det forstørrede cirkelfelt, hvor fodboldstøvlen netop er i aktivitet. Korte og hurtige penselstrøg illuderer bevægelse. Det uskarpe "filter", der ligger over billedet, understøtter samme bevægelse, og over hele billedfladen er der aktivitet. Billedet en hyldest til kroppen i bevægelse.
Niels Lergaards landskabsbillede indeholder ikke megen bevægelse. Billedet er stort set statisk - domineret som det er af især vandrette linjer. Især horisontens markante profil standser al bevægelse. Den blå farveflade lægger sig som en lodret væg, og tiden er næsten gået i stå. De lodrette linjer understøtter følelsen af stilstand. Personen i højre side står stille - eller giver sig særdeles god tid. Skyggernes diagonaler angiver tid, og de bevæger sig i døgnets rytme. Gavltrekanten på sin sokkel står solidt plantet på jorden, der lever og ånder i provinsiel tidløshed.