Rytme og fornemmelsen for bevægelse hænger nøje sammen. Rytmen understreger dog især de intervaller, der opstår som variationer eller gentagelser inden for temaet. Rytmen kan være pulserende og energisk, melodisk svævende, staccatoagtig, stille eller noget helt andet. Bemærk de musiske benævnelser, der forbinder rytme med pulsslag og lyd. Billedets stemning lader sig ofte aflæse gennem rytmen.
Alberto Magnelli har malet "Repercussion aigüe", hvori han gentager klare geometriske former, der svæver fra basislinjen - langsomt - som et ekko, der ruller op og ud gennem luften. Der er små variationer inden for former og flader, men det er ikke noget, der forstyrrer fornemmelsen for rytmisk system. De enkle overlapninger angiver klare intervaller, der følger deres egne love.
Mere varieret fornemmes rytmen i Victor Vasarelys billede " Kantara", hvor klare geometriske former indgår i et vekselspil. Mens billedets øverste og nederste tredjedele fremstår afklarede og afmålte, er der en mere hektisk rytme i billedets midterparti. er giver variationen i linjespil og legen med de optiske virkemidler samt springene i intervallerne liv og uforudsigelighed i "landskabet". Rytmekontrasterne fremhæver gensidigt hinanden.
Poul Gernes leger med staccatorytmens gentagelse i det uendelige. "Signalflag" fokuserer på billedgrammatikkens grundform - punktet, der her ikke magter at udvikle sig til andet end genetisk ren reproduktion. Med matematisk præcission kan man forudsige intervallernes rytme, og den forløber lineært. Rytmen og punktet ætser sig fast i bevidstheden og på nethinden.
Rytme kan også komme til udtryk gennem penselstrøgenes signalement. Hvor Victor Vasarely og Poul Gernes udvisker en del af sind og personlighed bag glatte, abstrakte og "intellektuelle" farveflader eller punkter, optræder Egill Jacobsen for fuld udblæsning i billedet "Græshoppedans". Rytmen er hektisk i penselføring, punkter, linjer, flader og farver. Rytmen er intens, uforudsigelig og vedholdende. Aktiviteten i penselstrøgene forøger denne intensitet.