Avanceret niveau
Claus Carstensen har skabt en udtryksfuld billedcollage (en art combine painting), hvor forskellige malede objekter (bøger og et maltrakteret ansigt) er bragt i forbindelse med en tredimensionel genstand fastsat direkte på billedets overflade (risknippe). Disse billedelementer fastholdes i en stram komposition, hvor krydsende diagonaler binder værket sammen til en symmetrisk helhed. De forskellige ”objekter” forskubbes til en præcis placering omkring den synlige diagonale midterlinje, og de falder på plads i forskellige, klart afgrænsede rum. Den usynlige diagonal forbinder billedets elementer (diagonalkomposition).
Klarheden er fastholdt farvemæssigt, hvor den røde primærfarve danner blikfang – fremhævet på den sorte baggrund nederst i højre hjørne (”advarselskontrast”). Stærke farvekontraster i form af egenkontrast, lys-mørke-kontrast og komplementærkontrast giver billedet et særdeles klart og skarpt udtryk, der næsten ætser sig ind på nethinden. Der er ikke lagt fingre imellem!
Billedets noget statiske karakter – fremkaldt ved hjælp af symmetrien – ophæves delvis gemmen diagonalkompositionen og det forhold, at farver og linjer bidrager til et spil i delvis bevægelse. De lidt slørede farver og linjer omkring bøgerne giver en svævende effekt i det øverste ”rum”, og det kløvede ansigts position (en dobbelt trekant placeret på sin spids) samt de blodrøde strint nederst antyder bevægelse – om end den langsomt ”driver” i gelémæssig position. Der er tid til refleksion, men er det ikke for sent? Er billedet et udtryk for en trist konstatering (splittelse) eller en venlig advarsel?
Det er i hvert fald et dobbelttydigt billede, der kræver iagttagelsesevne og kombinatorisk fingerfærdighed. Ser man nærmere efter i ”rummet” bag de to tunge bøger, opdager man et grønt område, der minder om et ansigt. Dette ansigt er i bogstaveligste forstand opfyldt af bøger – og dermed i symbolsk forstand af boglig viden. Måske handler billedet om erfaringsdannelse, som kan erhverves på forskellig vis.
Den mørkerøde og grumsede farve bag bøgerne antyder en forbindelse til den blodige realitet nederst i billedet. Det ser ud til, at en moderne kultur er for selvpinende (forbindelsen via riset) og ensidig boglig. Derfor det splittede menneske, der nu er ”afskåret” fra sine sanser og må leve i et mørkt univers – alene uden krop og sjæl. Måske er ”Le plaisir du texte II” en ironisk kommentar til menneskets søgen efter livsindhold. Claus Carstensen stiller spørgsmål til erfaringsprocesser – og giver bud på mulige konsekvenser af de valg, mennesket træffer. Umiddelbart ser valgene betænkelige ud! Det ser tungt (bøger) og smertefuldt ud (ris), og blikfanget med det kløvede ansigt taler sit helt eget sprog.