Ligesom punktets bevægelse frembringer linjen, kan linjen i bevægelse frembringe fladen. Fladen markerer to-dimensionale arealer eller områder, der kan være åbene eller lukkede, organisk (fri form) eller geometrisk. Fladerne refererer til det natur- eller menneskeskabte. De kan føles aktive og passive, voldsomme og delikate, hårde og bløde, ligeværdige og kontrastfyldte, store og små, balancerede og ubalancerede etc.