Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

Amerikansk street art live på Kunsten

13. jun 2017, 09:06

Åbningen af kunstmuseet Kunstens nye koncept - Summer Lounge - sker med de to amerikanske brødre Tristan og Matthew Eaton, som forvandler den store hvide væg i Skulpturparken til et kæmpe vægmaleri.

Onsdag d. 14. juni kl. 17 kickstarter Kunsten Summer Lounge med street art i absolut international topklasse. Amerikanske Tristan Eaton vil i samarbejde med broderen Matthew opfører et stort vægmaleri med titlen: ‘The Great Escape'. Der er tale om en slags visual collage, der tager afsæt i brødrenes opvækst så forskellige steder som Californien, Detroit, New York, London og Wales. Værket er et nostalgisk tilbageblik inspireret af deres teenageår med skateboarding, DJ’ing, tegneserier og graffiti.
 
Specielt Tristan Eaton (f.1978) anses som en af de helt store navne på den international street art-scene, hvor han har opført værker rundt om i hele verden. Stilen er pop-art ofte i kombination med personlige referencer. Udover vægmalerier i stor skala malet med spray, udfolder han sig også på lærred. Umiddelbart inden besøget i Aalborg, har Tristan Eaton netop d. 9. juni åbnet solo-udstillingen ’UPRISE’ på Galerie Itinerrance i Paris.
 
Artist Talk
I forbindelse med Summer Loungen d. 14. Juni, afholdes der Artist Talk. Museumsdirektør Gitte Ørskou vil samtale med Tristan og Matthew Eaton fra kl. 17-18. Her vil folkene bag WEAArt også give en kort introduktion til deres projekt. 
  
WEAArt – Aalborg et mekka for street art
Det er ingen tilfældighed, at Tristan Eaton er i netop Aalborg.
Aalborg vækster på mange områder – befolkningstallet stiger og der bygges på livet løs. Men mursten skaber ikke en by alene. Lars Bonde og Mads Mulvad, to lokale ildsjæle fandt, at det offentlige rum savnede noget liv. Byrummet manglede moderne samtidskunst - nogle æstetiske dimensioner, som kunne forundre, overraske og begejstre – og åbne op for alternative kunstneriske arenaer. Derfor etablerede de det private initiativ WEAArt, som siden 2014 har opført 31 værker af 29 forskellige kunstnere fra 14 forskellige lande. Sammen med et par andre tiltag har det betydet, at Aalborg i dag har et byrum, hvor du kan begive dig på ’kunstskattejagt’ og finde mere end 40 værker alle opført gennem de seneste år.
 
Sponsorer
Projektet har været økonomisk støttet af Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden, Aalborg Kommune og Aalborg Kommunes Kunstfond. Flügger har været sponsor på materialer og Loxam har støttet med lifte.
Download fotos https://goo.gl/50z9Mx

Yderligere info:
 
WEAArt
Lars Bonde, VÆG Gallery
Telefon 21 77 12 71-  mail@vaeg-gallery.dk 
 
Kunsten
Lars Ulrich Tarp Hansen, Kommunikationschef
Telefon 3199 4105 - luh@kunsten.dk
 
Links:
tristaneaton.com
weaart.dk
kunsten.dk