Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Dansk mester i chokolade og d'Angleterre-kok i front for Brasserie Kunsten

6. sep 2022, 14:32

Thomas Mathiesen er ny køkkenchef og Cæcilie Dolleris ny souschef på Brasserie Kunsten

Der er godt nyt til alle, der holder af lækker mad i smukke rammer.

 

Thomas Mathiesen er netop tiltrådt som ny køkkenchef og Cæcilie Dolleris som souschef.

 

Og for både branchefolk og almindelige foodies får de to navne en klokke til at ringe i baghovedet. En klokke, der får mundvandet til at løbe - akkurat som med Pavlovs hunde.

For de to har adskillige, flotte præstationer og ansættelser på CV'et.

 

Thomas Mathiesen kommer fra en stilling som køkkenchef ved Kaffe Fair og har tidligere arbejdet både på Hotel d'Angleterre, Comwell Rebild Bakker og har stået for Grilleriet hos Weber.

 

Cæcilie Dolleris er ny souschef og konditor. Hun har tidligere arbejdet på Søllerød Kro og Musikkens Hus, og du kender måske hendes kager fra Cakes by Cici. Cæcilie har også vundet DM i chokolade.

 

Vi er et hus, der er kendt for høj kvalitet, uanset om det gælder streetfood til Summer Lounge, eftermiddagskaffe og -kage, lækker aftensmad til hele familien eller eksklusive ferniserings- og forretningsmiddage. Vi har udvidet vores åbningstid til 21.00 tre aftener om ugen, hvor mange gæster også nyder aftensmaden eller vin og snacks i brasseriet. Det er en kæmpe glæde, at vi har formået at tiltrække så stærke kapaciteter som Thomas og Cæcilie, og vi ser frem til, at de sætter deres præg på Brasserie Kunsten og giver alle vores gæster store smagsoplevelser, siger Karen Bering, partnerskabschef på Kunsten

 

Thomas Mathiesen og Cæcilie Dolleris er ansat fra 1. september og vil bruge den kommende tid på blandt andet at skabe nye menuer.

 

Brasserie Kunstens åbningstider følger resten af husets og har åbent til 21.00 fra tirsdag til torsdag.