Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 3402 188 898 

Kulturen genstarter med SKUM

23. jun 2021, 12:53

Nu ruller Kunsten og Utzon Center et gigantisk program ud over hele byen med skum, kridt, gigantisk svævebane og meget meget mere.

Ingen ferie til eksotiske destinationer i år? Ingen problem.

 

Med hjælp fra Aalborg Kommunes Genstarts-midler kommer byen til at skumme over af sjove aktiviteter - bogstaveligt talt.

Onsdag 23. juni sættes installationen SKUM af Bjarke Ingels Group op ved Utzon Center, hvor den kommer til at indgå i Aalborgs skyline og samtidig sparke skoleferien godt i gang med aktiviteter ved havnefronten.

 

For inspireret af SKUM vil der fra på lørdag være masser af workshops med sæbeskum tilsat helium. Workshoppen er delt op i to etaper. Den første del er et skum-laboratorium, hvor alle kan prøve at lave skum med forskellige instrumenter og redskaber og undersøger, hvad skummet kan. I anden del af workshoppen kan man skabe sin helt egen skumskulptur ved hjælp af en skummaskine. Til sidst flyver ens fine skum-sommerhat, -kat eller -hjerte op i den blå sommerhimmel.
 
Den store, oppustelige SKUM-installation kommer til at stå forskellige steder i Aalborg henover sommeren: Først ved Utzon Center, herefter i Kunstens Skulpturpark og til sidst på Gammeltorv.

Henover sommeren vil der ligeledes være mange andre aktiviteter med hjælp fra Genstartsmidler. Blandt andet er det muligt at tegne gigantiske figurer med kridtmaskine i Utzon Parken.