Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kunsten lander international profil

12. jan 2022, 08:27

Kunsten Museum of Modern Art styrker udviklingen af sin internationale profil og ansætter Claire Mary Anne Gould som udstillingschef.

Der står allerede Helsinki Art Museum og Helsinki Biennial, Nationalgalerie im Hamburger Bahnhof/Museum der Gegenwart, CHART Art Fair, British Council, Augustenborg_Project, Sotheby’s og meget mere på Claire Mary Anne Gould’s CV.

 

Fra 1. februar 2022 tilføjer hun udstillingschef for Kunsten Museum of Modern Art.

 

 

Vi har valgt Claire af flere grunde. Først og fremmest er hun en international kapacitet med en stærk kunstfaglig profil med erfaring fra store, internationale udstillinger og et netværk, som kan bringe museet ind i fremtiden sammen med den øvrige ledelse. Hun er den helt rigtige brik i forhold til at løfte vores strategi om både at være lokalt forankrede, og samtidig have et nationalt og internationalt udsyn. Et udsyn, som hun i særlig grad har med sig, siger Lasse Andersson, direktør på Kunsten.

 

 

Taler fem sprog

 

Britisk-finske Gould har gennem karrieren kurateret kunstprojekter i flere lande, og hun taler fem sprog flydende; engelsk, tysk, fransk, finsk og dansk. Nu får hun fast skrivebordsplads i Aalborg, og der er flere grunde til, at hun takkede ja til jobbet.

 

– Først og fremmest er museet og samlingen særdeles unik. Som finne har denne bygning af Alvar Aalto en ekstra betydning for mig, men jeg mener, at alle mennesker kan blive enige om, at den er helt ikonisk. Den har sin egen charme, de arkitektoniske detaljer er sublimt bevaret, og museets rammer er med til at give en exceptionel museumsoplevelse. Bygningens udtryk forstærkes af samspillet med parken, og Skulpturparken kommer til at spille en endnu mere dynamisk rolle i programmet i fremtiden.

 

 

Og hun fortsætter:
Det er et spændende tidspunkt at slutte sig til det fremragende og passionerede team på Kunsten, især i dette år, hvor museet fejrer sit 50-års jubilæum. Mens Kunsten fejrer museets arv, bygning og samling, er Kunsten midt i at skabe en ny og spændende fremtid, også i forhold til program og samarbejdspartnere. Mit primære fokus vil være at skabe indhold af den højeste kvalitet. Indhold, som er relevant og favner det lokale publikum samt øger Kunstens synlighed både i Norden og resten af verden. I de kommende år vil det allerede etablerede samarbejde med Louisiana Museum of Modern Art fortsætte, hvilket giver os endnu flere muligheder for at tilbyde vores lokale publikum i Aalborg inspirerende udstillinger, siger hun.

 

 

Claire Mary Anne Gould har en række universitetsuddannelser i blandt andet kunsthistorie, økonomi og management inden for kunst.

 

Claire Mary Anne Gould, ny udstillingschef på Kunsten fra 1. februar 2022