Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kunstner markerer åndedræt fra solopgang til solnedgang

17. sep 2020, 09:22

Der er fokus på blot at være til stede og på, at alt bliver godt igen, når kunstner Sophie Dupont inviterer gæsterne til at deltage i et stort fællesværk på Kunsten.

Costa Rica, Den Dominikanske Republik og det østlige Norge. 

 

Sophie Dupont (f. 1975) har været rundt i både Danmark og hele verden med sin ikoniske kunstperformance Marking Breath, hvor hun markerer hvert åndedrag en hel dag og inviterer alle omkring sig til at være med.

 

Dupont samler billeder, videoer og åndedrætsmarkeringer fra alle deltagere på dagen, og det hele bliver til et stort fællesværk.

 

Onsdag 30. september besøger hun Kunsten, hvor hun lægger et ekstra lag på sin performance, der henviser til den aktuelle pandemi.

 

Lys i mørket

Fra solopgang (7.23) til solnedgang (18.57) markerer Sophie Dupont uden pause hvert åndedrag med en streg, som hun ridser ind i en sølvplade.

 

Materialevalget til denne fremførelse af Marking Breath en kommentar til COVID-19-situationen, hvor åndedrættet både er livgivende, men også potentielt dødbringende. Dupont markerer sit åndedræt på en sølvplade med henvisning til den engelske talemåde Every cloud has a silver lining. En talemåde, der i en udfordrende tid bruges til at opmuntre og minde os om, at alt bliver godt igen.

 

Derudover skaber Dupont et meditativt rum af nærvær og stilhed omkring sig, der kan betragtes som et modsvar til det omgivende samfunds overflod af stimuli. Dupont opfordrer Kunstens gæster til at søge indad, og de kan deltage i værket på afstand og nedfælde deres egen vejrtrækning.

 

Dupont vil gennem Marking Breath blandt andet belyse, hvad vil det sige at være menneske og hvem er vi, når vi bare eksisterer uden at skulle præstere.

 

Kunsten stiller materialer til rådighed for alle, der vil være med til at markere og samtidig skabe et stort fællesværk - eller blot tage en pause fra en hektisk omverden. Man kan være med i alt fra et par sekunder til flere timer.
 

Læs mere og se video fra Marking Breath på The Krane i Nordhavn, KBH: http://www.sophiedupont.com/marking-breath-8-may-2020-5-11-21-03-thekrane/