I dag er det præcis tre år siden, at Kunsten Museum of Modern Art Aalborg for første gang afholdt eventkonceptet Vin & Viden i samarbejde med Det Unge Akademi og Aalborg Universitet. Siden har knap 2.000 gæster hørt oplæg om bl.a. psykisk sårbarhed, sociale medier, kunstig intelligens, ensomhed, alderdom, robotter og kønsroller – med udgangspunkt i den nyeste forskning og museets udstillinger.
Til Vin & Viden på Kunsten deles den nyeste forskning af forskere fra Aalborg Universitet og medlemmer af Det Unge Akademi.
Her kan gæster høre oplæg om bl.a. psykisk sårbarhed, sociale medier, kunstig intelligens, ensomhed, alderdom, robotter og kønsroller – med udgangspunkt i den nyeste forskning og museets udstillinger.
I alt har der været knap 2.000 deltagere til de forskellige events, siden det første event blev afholdt den 18. august 2022.
”Til Vin & Viden kan gæster blive klogere på emner, de måske slet ikke troede, de gerne ville vide mere om. Vi serverer kunst og videnskab på uformel vis – med et glas vin til. Emnerne tager udgangspunkt i samfundsaktuelle fænomener, kunst eller de tematikker, som også behandles i Kunstens udstillingsrum,” fortæller museumsdirektør Lasse Andersson om konceptet.
“Der er typisk otte forskellige temaer hen over året. Der har fx været oplæg om psykisk sårbarhed, sociale medier, klimaforandringer, kunstig intelligens, ensomhed blandt børn og unge, bedre alderdom, robotter, kønsroller og identitet og DNA,” beretter han.
Vin & Viden den 20. august om ’De usynlige kvinder’ er udsolgt, med 86 solgte billetter. Til næste Vin & Viden den 8. oktober handler det om ’Sorg og sundhed’. Her er over en tredjedel af billetterne solgt.
”Vin & Viden er unikt, fordi det bringer forskere fra forskellige felter sammen til at fortælle om lige præcis hvad de laver til et bredt publikum. Mødet mellem borgere og forskere er helt særligt, og vigtigt, i en tid hvor misinformation og mistillid til forskningen er voksende. For os forskere, så er det også en mulighed for at høre hvad borgere mener er vigtigt,” fortæller Rasmus Munksgaard, Associate Professor hos Department of Sociology and Social Work på Aalborg Universitet.
”Vin & Viden får ikke kun forskning fra AAU ud til borgerne, men bringer også nogle af Danmarks forskningstalenter til Aalborg. Det mindsker afstanden til dansk forskning, og inkluderer Aalborg i en national dialog,” påpeger han.
Arrangementerne er gratis efter betalt entré, men pladsreservation koster 20 kr.
Kommende events kan løbende ses her.