Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Jesper Rasmussen - Off Location

7. aug 2010 til 3. okt 2010

Jesper Rasmussen bruger Utzon Centers gulve, vægge og lofter og tilføjer nye konstruktioner, arkitektoniske skulpturer og fotografi.

Det kræver sin mand at tegne sydfacaden på Århus Domkirke i størrelsesforhold 1:1 og derefter folde tegningen sammen i et udstillingslokale.

 

Men det var, hvad Jesper Rasmussen gjorde i 2001, ligesom han med pvc-strimler tegnede facaden på Statens Museum for Kunst i fuld størrelse i alt ca. 7. km lang streg, med søjlehoveder, vinduessprosser, tagkonstruktion og det hele.

 

Men i sagens natur foldet sammen, så helheden blev usynlig og i stedet fungerede på det konceptuelle plan.

 

Jesper Rasmussen (f. 1959) har tidligere udstillet udendørs i Aalborg. I sommeren 1997 kunne hans installation Landskabets Afslutning opleves i Kildeparken: flere kilometer nylontråd udspændt på kryds og tværs mellem træerne i 5 meters højde, som et spinkelt loft over parkområdet. Vibrerende i skiftende lys og luftninger, og perlebehængt med glitrende dugdråber en tidlig morgen. Ren Poesi.

 

På KUNSTENs udstilling i Utzon Center tager Jesper Rasmussen udgangspunkt i arkitekturen og forholder sig til udstillingsrummets gulv, vægge og lofter med nye konstruktioner, arkitektoniske skulptur og fotografi. Hans særlige greb er at retouchere fotos af velkendte bygninger digitalt; at fjerne døre, vinduer og omgivelser og derved give dem en fremmedgjort, foruroligende dimension.

Vi kender og genkender arkitekturen – og så alligevel slet ikke. De er Off Location.

 

 

Om Jesper Rasmussen

Efter uddannelsen på Det Kgl. Danske Kunstakademi har Jesper Rasmussen arbejdet indenfor mange udtryksformer. Siden 1981 i redaktionen for kunsttidsskriftet Pist Protta og i perioden 1986-91 som medlem af kunstnergruppen Solkorset. Han er rektor for Det Jyske Kunstadkademi og besidder en lang række tillidsposter. Repræsenteret på bl.a. Arken, ARoS og Statens Museum for Kunst.

 

Udstillingen vises i samarbejde med Utzon Center