Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Pia Arke – Drøm og fortrængning

19. jan 2022 til 18. apr 2022

Pia Arkes fotografiske værk udfolder steder, slægtskaber, drømme – og ikke mindst den tavshed – der knyttede sig til hendes dobbelte tilhørsforhold til Grønland og Danmark.

Den grønlandsk-danske kunstner Pia Arke (1958-2007) døde tidligt og nåede ikke at opleve den nu støt stigende interesse for sin kunst, også på internationalt plan. I dag betragtes hun som en ener i nyere dansk kunsthistorie og forud for sin tid i forhold til at beskrive drømme, fortrængninger, tavshed, splittelse og slægtskab i forbindelse med den grønlandsk-danske kolonihistorie.

 

Pia Arke efterlod et overvejende fotografisk værk, der tager udgangspunkt i hendes eget liv og hendes dobbelte tilhørsforhold til Grønland og Danmark. Dette forhold kom til at danne afsæt for et dybt personligt og vedkommende kunstnerisk projekt, som på eksperimenterende vis udfordrer kunstneriske greb og med både humor og dyb alvor taler ind i aktuelle diskussioner.

 

I udstillingen kan du få et bredt indblik i Pia Arkes livsværk, der inkluderer fotografi, iscenesættelser, performances, collager, bearbejdning af kortmateriale og slægtsforskning.

”Mine billeder handler om den tavshed, der omgiver båndene mellem Grønland og Danmark. Jeg er jo selv født i den tavshed.”

– Pia Arke

Det tredje sted – et offentligt kunstprogram

Gennem borgerinddragende performances, et filmprogram, offentlige debatter, vandringer i Aalborg, og alternative sprogcafeer i Det Grønlandske hus og på Kunsten, bruger Det tredje sted hele byen som afsæt for at forstå og bearbejde den komplekse historie, der binder Danmark og Grønland sammen. Nærmere info om arrangementer og datoer vil løbende blive offentliggjort på kunsten.dk. Læs mere om Det trejde sted.

Selvportræt, 1992
Sort-hvid foto, dobbelt eksponering
Privateje
© Pia Arke Estate 

 

Legende I-V, (Detalje, et af fem værker i serien), 1999
Collage, landkort og foto
Louisiana Museum of Modern Art, Erhvervet med støtte fra Anker Fonden
© Pia Arke Estate
Foto: Poul Buchard / Brøndum & Co 

 

Foto (top)
Uden titel (De tre Gratier collage), 1994
Sort-hvid fotocollage
Louisiana Museum of Modern Art, Erhvervet med midler fra Augustinus Fonden
© Pia Arke Estate
Foto: Kim Hansen

⭐⭐⭐⭐

Jyllands-Posten

 

⭐⭐⭐⭐

Berlingske

»Nøgent, sårbart, kraftfuldt. Pia Arkes værker er sine steder ret morsomme, andre steder smertefulde og sårbare - og hele vejen igennem umådeligt smukke.«

 

Weekendavisen

»Pia Arkes fortællinger om forholdet mellem Grønland og Danmark er bag billedernes fantastisk smukke og livfulde ydre både fortvivlende og fyldt med smerte. Hendes pionérarbejde får den plads og betydning, det fortjener.«

 

Information

»Den grønlandsk-danske pioner Pia Arkes kunst er mere aktuel end nogensinde før. Hun arbejder intelligent og rørende med vores dystre historie.«

Udstillingen er støttet af

 

Udstillingen er et samarbejde med

 

 

Scoresbysund, 1947, c. 1995.
Gultonet fotografi, fra Svend Lund Jensens fotoalbum med s/h fotografier
© Pia Arke Estate