Skulptur som form
Kunsten har en stor samling af dansk og udenlandsk skulptur. Denne præsentation viser den del af Kunstens samling, der hverken er baseret på figurer eller belagt med farver, men som er skulptur i sin reneste form.
Det vil altså sige skulptur, der undersøger materialet, formen, bevægelsen og lyset – og hvad det gør ved os, når vi bevæger os rundt.
Ordet ”billedhugger” er opstået ud fra idéen om, at man hugger en figur ud af en blok. I første halvdel af det 20. århundrede gennemgik billedhuggerkunsten en voldsom udvikling.
Tidligere stod man og huggede figurer ud af enten sten- eller marmorblokke. I første del af forrige århundrede begyndte man i stedet at sætte ting sammen på nye måder. I Danmark eksperimenterede Robert Jacobsen fx med at sætte sortmalede jernplader sammen, ligesom Sonja Ferlov Mancoba lod sig inspirere af naturen til møjsommeligt at bygge skulpturer op med sine hænder.
I denne præsentation møder man nonfigurativ skulptur fra det 20. århundrede fra både danske og udenlandske kunstnere. Mange lader sig føre af værkernes materiale – gips, stål, lys og endelig bronze – der viser en vej for deres skulpturelle udtryk. Andre synes i højere grad at være optaget af, hvad der sker, når vi møder de formløse figurer og forholder os til dem med vores krop og vores sind, der danner indre billeder. Er det ikke et menneske, et hus, en hund, spørger vi os selv, fordi vi ofte finder trang til at forholde os til vores virkelighed, når vi sanser noget, der ikke erfigurativt.
Den finske arkitekt Alvar Aalto, der var ophavsmanden bag Kunstens arkitektur, var meget optaget af, hvordan lys, overflader og former er med til at skabe vores menneskelighed, når vi bevæger os rundt i bygningen. I museets Store sal, der med det organiske loft og bløde ovenlys har øje for de sanselige oplevelser, får netop skulpturen optimale betingelser.
Vi håber, I vil nyde at give jer hen til dem.