Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

The Travellers Box – a documentary

16. nov 2010 til 30. nov 2010

Dokumentarfilm om The Travellers Box, der er en del af kunstfestivalen PORT 2010.

Dokumentarfilm om projektet The Travellers Box, der er en del af kunstfestivalen PORT 2010.

 

Filmen er en fortælling om, hvordan projektet har udviklet sig fra sin lokale oprindelse til dets nuværende form som internationalt kunstprojekt. I filmen fortælles der om, hvordan projektet startede tilbage i 2004 som et solo-projekt, og hvilket incitament der lå til grund herfor. Og om hvordan projektet kort tid herefter udviklede sig, da der blev etableret en kontakt til en kunstner i London. Denne kontakt betød, at en udvikling blev igangsat i forhold til et internationalt samarbejde. Filmen giver et indblik i, hvordan denne første kontakt blev skabt, og hvilken betydning dette fik for projektet. I filmen fortæller den engelske kurator om den indledende korrespondance og om sin videre involvering i projektet.

 

Filmen giver et billede af projektet som organisation og konstruktion og projektets udvikling som i dag har udvidet sig til at have samarbejdsrelationer i Skandinavien, Europa og USA. I filmen analyseres projektets hele fra idefundamentet til netværksdannelsen.

 

The Travelles Box har arbejdet med filmmediet, da projektet som en af sine grundlæggende tanker, har ’rejsen’ som omdrejningspunkt. Kunstnerne bag The Travellers Box ønsker at udfordre deres egen kunstpraksis, og det var derfor naturligt at foretage en ny kunstnerisk rejse ud i filmmediet som ukendt land for derigennem at udfordre sig selv og projektet.


Filmmediet har givet kunstnerne mulighed for at sætte en milepæl i forhold til projektets historik og samlede produktion. Filmen kunne dermed samle projektets hele i et tilbageblik og i et øjebliksbillede og hermed give kunstnerne mulighed for nye refleksioner til projektets fremtidige udvikling.

 

 

Om The Travellers Box

The Travellers Box er et internationalt netværks og samarbejdsprojekt. Travellers Box er en enkel åben og mobil konstruktion, som er under konstant udvikling og forandring, og som bygger på en etablering af kollaborativ kunstnerisk virksomhed, hvor kunstneriske og kulturelle kunstarbejder udvikles og formidles.

 

The Travellers Box er udviklet og stiftet i 2004 af kunstneren Lars Vilhelmsen. Idag ledes projektet af Lars Vilhelmsen (f. 1970), i samarbejde med Jacob Brogaard Larsen (f. 1969) og Sanne Moe (f. 1949).

Medkuratorer i The Travellers Box projektet er: Karen Ay (London), Tulle Ruth (Oslo), Cole Wimpee (New York), Per-Arne Strang (Stockholm), James R. Ford (Wellington NZ), WRMC Collective - Andrew Y. Ames and Alexia Mellor (Boston), Jillian Mayer (Miami), Rasmus Albertsen (Umeå) og Franziska Leuthäußer (Berlin).

 

www.thetravellersbox.org