Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Wilhelm Freddie - Stik Gaflen i Øjet!

20. jun 2009 til 30. aug 2009

Glæd dig til udstillingen, der markerer 100-året for kunstnerens fødsel. Som den første af sin art viser den med ca. 130 værker samtlige facetter af Freddies livsværk: malerier, collager og skulpturer. Men også de mere ukendte sider af den kontroversielle og vidtfavnende kunstners produktion, så som hans film, ballet, kjoledesigns, vinduesudsmykninger, happenings samt reproduktioner af tabte værker.

Deforme menneskekroppe, sære erotiske situationer og udfordrende politiske kommentarer.Wilhelm Freddie elskede at chokere sit publikum. Hans værker skaber måske ikke skandale i 2009.  Men de er stadig provokerende, og de åbner vores øjne for nye sider af virkeligheden og den menneskelige seksualitet.

 

Den anmelderroste udstilling blev i foråret vist på Statens Museum for Kunst og blev en stor publikumssucces.

 

 

Freddies mangfoldighed

Udstillingen præsenterer mangfoldigheden i Freddies univers, og værkerne er samlet omkring nogle af de temaer, som optog ham: identitet, krop og seksualitet, (selv)iscenesættelse og politik.  I tråd med surrealisternes glæde ved iscenesættelse, vises temaerne i en række tableauer, der i en sanselig udformning appellerer direkte til publikum.  Man udfordres og forføres.

 

Omfattende udstilling

Udstillingen omfatter ca. 130 værker og 20 rekonstruktioner.  Foruden malerier, skulpturer, objekter fotos og film, vises også dokumentation af andre medier, som Freddie arbejdede med, som happenings, vinduesudsmykninger, teaterscenografi og design.

 

Om Wilhelm Freddie

Wilhelm Freddie (1909- 1995) var en af de vigtigste kunstnere i Danmark i det 20. århundrede og toneangivende inden for surrealismen i hele Skandinavien.   I anledning af 100-året for kunstnerens fødsel har Statens Museum for Kunst i samarbejde med KUNSTEN arrangeret en omfattende udstilling af hans livsværk fra 1930’erne til 1990’erne.