

Opgaver:
1) Der ønskes en sammenlignende analyse og fortolkning af ”Jorden – vandet og bjergene” og uddraget fra ”Lykke-Per” (se kildehenvisning nedenfor). Hvilke følelser og stemninger kan udledes på baggrund af de to teksters forhold til naturen?
Overskrift: Menneske og natur
2) Der ønskes en sammenlignende analyse og fortolkning af ”På toppen af Mont-Cenis” og ”Drøn”. Hvad kan forklare de stemninger og livssyn, der kommer til udtryk i teksterne? Overskrift: Livssyn
3) Der ønskes en sammenlignende analyse og fortolkning af ”Det røde skib” og ”Regndiamanterne”. Hvilke drømme kommer til udtryk – og hvorledes kan disse forklares? Overskrift: Drømmebillede
4) Skriv med udgangspunkt i materialet et essay, der fortæller om ”det at leve sine drømme helt ud”. Kan det at leve i nu’et bringes i balance med langtidsplanlægning og karrieretænkning? Begrund dit synspunkt.
Overskrift: Carpe diem
5) Med udgangspunkt i mindst to af teksterne samt ”Uden titel” og ”Combat clair-obscur” ønskes en redegørelse for de kræfter, der kommer til udtryk heri. Hvilke frisættende og begrænsende faktorer gør sig gældende?
Overskrift: Lys og mørke
Materiale:
- Else Alfelt: Jorden – vandet og bjergene – 1952
- Henrik Pontoppidan: af Lykke-Per - 1898-1904 (Gyldendals Tranebøger, s. 281-283 eller s. 301-306)
- Schack Staffeldt: På toppen af Mont-Cenis – 1804 (eller f.eks. fra Dansklærerforeningen: Romantik – en antologi, s. 190)
- Michael Strunge: Drøn – 1982 (fra digtsamlingen ”Ud af natten”, 1982)
- Carl-Henning Pedersen: Det røde skib – 1948
- Jens August Schade: Regndiamanterne – 1926 (f.eks. fra Samlerens antologi bd. 9, s. 308)
- Berit Jensen: Uden titel – 1982
- Auguste Herbin: Combat clair-obscur – 1939
- Karl Eskelund: af Midt i en hashtid – 1969


Opgaver:
1) Der ønskes en sammenlignende analyse og fortolkning af mindst to af teksterne: ”La Dolce Vita”, ”I en landsbykirke” og ”Til en gangsterpige”. Hvilke kræfter i mennesket kan forklare de tanker og handlinger, der kommer til udtryk? Overskrift: Mennesker mødes
2) Gør rede for de kærlighedsopfattelser, der kommer til udtryk i ”Kirketårnet i Orgival”, ”Besøget” og ”Heksehyl”. Hvad kan forklare disse opfattelser? Overskrift: Kærlighedsopfattelse
3) Der ønskes en sammenlignende analyse og fortolkning af Asger Jorns maleri ”Didaska” og Pia Tafdrups digt ”Suite 1-12”. Hvorledes skildres forholdet mellem kønnene? Overskrift: Suite
4) Der ønskes en sammenlignende analyse og fortolkning af ”Livsglæden, tre dansende figurer” og ”Figurer i magisk landskab”. Overskrift: Figurer
Materiale:
- Wilhelm Freddie: La Dolce Vita – 1966
- Emil Aarestrup: I en Landsbykirke – 1837
- Jens August Schade: Til en gangsterpige – 1952 (f.eks. Samlerens antologi bd. 10, s. 374)
- Marc Chagall: Kirketårnet i Orgival (Le clocher d’Orgival) – 1949
- Chr. Winther: Besøget – 1835
- Maria Damsholt: Heksehyl- 1981 (f.eks. fra Lyriske landskaber, Dansklærerforeningen, s. 24) eller fra Nyeste tid, Systime, s. 276)
- Asger Jorn: Didaska I – 1945
- Pia Tafdrup: Suite 1-12- fra Intetfang – 1982 (f.eks.fra Nyeste tid, Systime, s. 277)
- Edward Weie: Livsglæden, tre dansende figurer - 1908-11
- Ejler Bille: Figurer i magisk landskab - 1939

Opgaver:
1) Der ønskes en sammenlignende analyse og fortolkning af værkerne ”Primavera” og ”Sneglen og rosenhækken”. Hvilke livssyn kommer til udtryk? Overskrift: Livssyn
2) Med udgangspunkt i John Grays tekst ”Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus” ønskes en redegørelse for de rollemodeller, der kommer til udtryk i mindst to af følgende værker: ”Mars og Venus”, ”Sankt Georg og dragen”, ”Dværgen”, ”Vrede unge mænd” og ”En punkers bekendelser”. Hvordan vil du selv forklare de forskellige tanke- og reaktionsmønstre? Overskrift: Rollemodeller
3) Skriv med udgangspunkt i John Grays tekst ”Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus” et essay, hvori du belyser forskellige stereotyper inden for kønsrollerne, som de kommer til udtryk i moderne medier. Hvad kan forklare de stereotype udtryk? Overskrift: Stereotyper
4) Der ønskes en analyse og fortolkning af Finn Gerdes værk ”Ung mand”. Overskrift: Ung mand
5) Der ønskes en sammenlignende analyse og fortolkning af mindst to af følgende værker: ”To bretagnekoner skilles efter en passiar”, ”Vanløse-madonna”, ”Cheryl Venus” og ”Uden titel”. Hvilke roller fremgår? Hvorledes kan de forklares? Overskrift: Kvinderoller
Materiale:
Syn på livet
- Harald Slott-Møller: Primavera – 1901
- H.C. Andersen: Sneglen og rosenhækken – 1862
Rollemodeller
- John Gray: af Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus – 1992 (Borgens Forlag 1992, s. 25-29m)
- Edvard Weie: Mars og Venus – ca. 1923
- Olaf Rude: Sankt Georg og dragen – 1918
- Pär Lagerkvist: fra Dværgen – 1944 (Tranebogsudgave s. 78m-82n)
- Ole Wievel: Vrede unge mænd – 1958 (f.eks. fra Nyeste tid, Systime, s. 57)
- En punkers bekendelser – 1984 (f.eks. fra Nyeste tid, Systime, s. 243)
Køn
- Finn Gerdes: Ung mand – 1963 (f.eks. fra Nyeste tid, Systime, s. 58)
- J.F. Willumsen: To bretagnekoner skilles efter en passiar - 1890
- Henry Heerup: Vanløse–madonna – 1934
- Al Hansen: Cheryl Venus – 1977
- Berit Jensen: Uden titel - 1982
Den digitale Billedskole omhandler først og fremmest billedkunst. Heldigvis er det sådan, at medier i bredere forstand indgår i danskundervisningen, og et bredt spektrum af medier kan underkastes analyse og fortolkning. Der har i mange år været tradition for også at inddrage kunsthistoriske værker i danskundervisningen. Eleverne holder af at se på billeder, men ofte foregår aflæsningen overfladisk eller ritualiseret. Den digitale Billedskole indeholder mange indgange til billedforståelse, og de fleste vil kunne benyttes i faget dansk.
Tre stilesæt
Danskfaget har en tradition for at samlæse tekster og billeder. Der er utallige muligheder for at finde særdeles anvendelige billedeksempler i Kunstens samling og de fleste dansklærere vil selv kunne sammensætte relevante opgaver - dvs. finde tekster, der matcher interessante kunstværker. Som en ekstra service for den travle dansklærer kan du her finde tre forslag til mulige opgavesæt, hvor tekst og billeder belyser hinanden. På grund af regler om ophavsret er det ikke tilladt at vedlægge tekstmaterialet i digital form. Mange af teksterne findes dog I de mest anvendte antologier på skolerne, så det skulle ikke være umuligt at anskaffe masters. Hvor der er tale om uddrag fra romaner eller større værker, er der vedlagt referencer til relevant bogudgivelse.
Den digitale Billedskole i danskundervisningen
Som dansklærer kan man vælge at lade eleverne arbejde frit og intuitivt med billedkunst. Hertil er Hvad er kunst? den rette indgang for eleverne. Elevernes valg af kunstværker, deres resultater og kommentarer kan skrives ud og afleveres som en dansk stil.
En mere metodisk og grundig indføring i billedanalyse findes i Introduktion til billedanalyse. Her introduceres grundbegreberne, samt hvilke spørgsmål man kan stille til billedanalyse. Desuden er der eksempler på billedanalyse. Der kan desuden være inspiration at hente i de forskellige opgaver til perioder, temaer og de billedanalytiske grundbegreber. Besvarelserne vil kunne fungere som en dansk stil.
En del af billedmaterialet er måske på grænsen af, hvad elever normalt tilbydes i danskfaget. Det hænger sammen med, at billedudvalget i dansk traditionelt har været fokuseret på fortællende billeder inden for guldalder, naturalisme og andre klassiske genrer. Den digitale Billedskole har som ambition at konfrontere eleverne med museets samling af kunst fra det 20. og 21. århundrede. Herunder hører altså abstrakte billeder, minimalistiske kunstværker, moderne skulptur og installationer. For eleverne er det spændende at kaste sig ud i form- og indholdseksperimenterende billedkunst. Grundbegreber og Billedanalyse tilbyder en indgang hertil.
I dansk arbejdes der ofte historisk, og eleverne vælger sig i bl.a. projektarbejder og studiemønstre ind på forskellige perioder. Til aktiviteten er der lagt periodeopgaver ind, som eleverne kan arbejde med i dansk.