Direkt zum Inhalt
Bild
Kulturvitaminerne
Om Kunsten
Udviklingsprojekter

Kunsten er langt mere end et fysisk museum. Vi vil brede kunst og kreativitet ud til alle. Vi tror på medskabelse, og vi har løbende samarbejde og projekter med en lang række aktører.

Nuværende projekter og samarbejder

Holistisk og nærværende sygepleje gennem mødet med kunst i uddannelsen


Når vi taler om kunst på en særlig nysgerrig måde opdager vi, at vi ret ofte oplever det samme kunstværk forskelligt. Vores alder, uddannelsesbaggrund og mange flere faktorer spiller ind på, hvordan vi oplever kunst – og vores omgivelser generelt.

Kunsten og UCN Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg undersøger hvad mødet med kunst og kreativitet kan i udviklingen af en sygeplejerskefaglighed med fokus på mødet og kommunikation mellem patient og sygeplejerske. Reflekterer de sygeplejerskestuderende over deres relation til patienter på en anden måde, når de arbejder med feltet gennem kunst, end når de læser en sygeplejefaglig, teoretisk tekst? Projektet består af en række workshops for studerende, et kompetenceløft til undervisere på uddannelsen og et kvalitativt følgeforskningsspor.

Projektet løber fra 2022-2024, og er støttet af Region Nordjylland. Få mere viden om feltet mellem kunst og sygepleje her.

Lyt til optagelse af panelsamtalen 'Har kunst og kultur en plads i sygeplejen?' fra Kulturmødet Mors 2024: klik her for at lytte til samtalen.