Kom med på guidet tur i Late Picasso og oplev den rå, legende og kompromisløse kunst fra Picassos sidste leveår.
I sine sene værker arbejdede Picasso med en umættelig skaberkraft. Med kraftfulde farver, brede penselstrøg og en næsten barnlig nysgerrighed vendte han igen og igen tilbage til motiver, der havde fulgt ham gennem livet: selvportrætter, musketerer, par og kroppe i spændingsfelter mellem begær, kærlighed, alderdom og død.
På den guidede tur åbner vi for fortællingen om en kunstner, der aldrig holdt op med at eksperimentere – og om en periode i hans kunst, der længe blev misforstået, men i dag betragtes som banebrydende og dybt indflydelsesrig. Sammen ser vi nærmere på, hvorfor netop de sene værker taler så stærkt til nutiden, og hvordan de både udfordrer og inspirerer.
- Varighed ca. 50 min.
- Alle kan være med – uanset forudgående viden.
- Din billet giver adgang til museet fra kl. 10. Du er velkommen til at komme tidligt og udforske vores udstillinger.
- Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter – i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
- Du finder flere arrangementer i Kunstens kalender. Skriv dig op til Kunstens nyhedsbrev for at få først besked om nye arrangementer.
- Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.
Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten, som byder på spiselige mesterværker og hyggelig stemning.
Passer datoen dig ikke?
Skal du arrangere et inspirerende firmaarrangement eller fejre en fødselsdag? Måske er I en vennegruppe eller en forening, der skal bruge et par hyggelige timer i hinandens selskab? Så kan vi anbefale en privat guidet tur på Kunsten.
Prisen på en guidet tur varierer alt efter hvornår på dagen, I ønsker den, og hvor mange I er.