Kom med på en guidet tur i Heart Beats Hope sammen med fotograf og kunstner Inuuteq Storch og udstillingens kurator Louise Bjeldbak Henriksen.
Få et unikt indblik i udstillingen, når kunstner og kurator sammen viser rundt blandt værkerne og fortæller om tankerne, fortællingerne og den kunstneriske praksis, der ligger bag.
Med en intuitiv arbejdsmetode og uden iscenesættelse giver Inuuteq Storch os adgang til Kalaallit Nunaat (Grønland) set fra et grønlandsk perspektiv. På rundvisningen deler han sine refleksioner om værkerne, mens Louise Bjeldbak Henriksen sætter dem i kunstfaglig kontekst.
Efter den cirka 30 minutter lange rundvisning er der mulighed for at stille spørgsmål.
Om Inuuteq Storch
Fotografen og kunstneren Inuuteq Storch (f. 1989) bor og arbejder i Sisimiut, Kalaallit Nunaat (Grønland), og i København. Han er uddannet fra International Center of Photography i New York (2016) og fra Fatamorgana – Danmarks Fotografiske Billedkunstskole i København.
I 2024 blev han den første grønlandske kunstner til at repræsentere Danmark på den 60. Venedig-biennale, og siden har han udstillet blandt andet på MoMA PS1 og Sharjah Art Biennial. Storchs værker indgår i en række prominente samlinger, herunder Moderna Museet i Stockholm, MoMA PS1 og ARKEN Museum for Samtidskunst.
Praktisk information
- Varighed ca. 30 min efterfulgt af tid til spørgsmål.
- Alle kan være med – uanset forudgående viden.
- Din billet giver adgang til museet fra kl. 10. Du er velkommen til at komme tidligt og udforske vores udstillinger.
- Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter – i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
- Du finder flere arrangementer i Kunstens kalender. Skriv dig op til Kunstens nyhedsbrev for at få først besked om nye arrangementer.
- Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.
Støttet af