Gå til hovedindhold
Billede
Robert Jacobsen

Copyright: Robert Jacobsen/VISDA

Udstillinger
Mellemrum - Udstilling på Utzon Center
Image
Calender

19. mar 2015 til 7. jun 2015

Tre giganter satte en ny dagsorden i kunstverdenen efter 2. Verdenskrig. Deres skulpturer var ikke et billede af virkeligheden – men skabte sin egen virkelighed. Nu har KUNSTEN og Utzon Center sat de tre billedhuggere i stævne – og tilført det hele et digitalt tvist.

Billedhuggerne Sonja Ferlov Mancoba og Robert Jacobsen fra Danmark og Lynn Chadwick fra England skabte værker, der leger med lys og skygge, massefylde og hulrum, rum og mellemrum. Efterkrigstidens kunstnere ville konstruere noget nyt, smukt og opbyggeligt som en reaktion på krigens destruktion. Til det brugte de enkle materialer – jern og bronze.

Som et digitalt tvist har Utzon Center bedt VJ og digital kunstner Sune P fra Aalborg skabe en stor digital installation og vise, hvad han ser og oplever, når han træder ind i de tre billedhuggeres univers.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem KUNSTEN og Utzon Center.