Oplev Poul Erik Tøjner – museumsdirektør på Louisiana Museum of Modern Art, Per Kirkeby-ekspert og kurator af den aktuelle udstilling Per Kirkeby på Kunsten i en samtale med Kunstens egen Lasse Andersson. Inden samtalen byder Brasserie Kunsten på langbordsmiddag i topklasse.
I 2024 inviterede Kunsten direktør Poul Erik Tøjner til at kuratere den store nordjyske præsentation af Kirkebys værker. Med afsæt i Louisianas omfattende Kirkeby-samling giver samtalen et indblik i et kunstnerskab, hvor naturen, geologien og landskabet er bærende.
Sammen ser vi nærmere på, hvordan Kirkeby igen og igen lod naturens langsomme processer forme sine værker – i maleri, skulptur og arkitektur – og hvorfor netop dette gør hans kunst vedkommende i dag.
Som en af Kirkebys nærmeste samtalepartnere og anerkendt kunsthistoriker bringer Tøjner et unikt perspektiv på kunstnerens værker.
Hans bog Maleri, som kan købes i Butik Kunsten, giver et dybtgående indblik i Kirkebys processer, hans sanselighed og hans refleksion over skønhed, destruktion og skabelse.
Arrangementet kombinerer samtale med fælles middag i Brasserie Kunsten. Maden serveres ved langborde, og drikkevarer kan tilkøbes på dagen.
- 17.00–18.00 Langbordsmiddag (én ret)
- 18.00–18:45 Samtale med Poul Erik Tøjner og Lasse Andersson